Tilbygningen
Amor og Psyche genforenet i himlen, marmorskulptur, A27
Udskrift venlig version Sluk og tænd tekst

Kategori

Thorvaldsens skulpturer

Amor og Psyche genforenet i himlen

Thorvaldsens skulptur af en dreng og en pige forestiller elskovsguden Amor og pigen Psyche, der var menneske. Skålen i Psyches hånd er fyldt med gudernes udødelighedsdrik og vil give hende evigt liv.

Kunstner

Bertel Thorvaldsen Læs introduktion (1770-1844)

Datering

(1807)

Mål

135 cm

Materiale

Marmor

Inv. nr.

A 27

Film

Jeg elsker dig!

Fortolkninger

Portrætværksted - kunstnerworkshop - 27/01/2006 - Uden titel Portrætværksted - kunstnerworkshop - 26/01/2006 - Uden titel Portrætværksted - kunstnerworkshop - 01/02/2006 - Uden title Museet som arkiv - værkstedsforløb med billedkunstneren Elsebeth Jørgensen - 29/11/2006 - Kærlighed og Død

Uddybende tekst

Kærlighedens ideale tilstand
Thorvaldsen holdt meget af antikkens Læs introduktion fortælling om elskovsguden Amor og den dødelige Psyche, og han udførte flere værker over temaet. Med denne skulptur har han givet fysisk form til idéen om kærlighed som en idealtilstand. Amor og Psyche står tæt sammenslynget, og deres blik er rettet mod skålen, hvis indhold vil gøre dem evigt lykkelige sammen.

Motivet henviser til afslutningen på den antikke myte om Amor og Psyche Læs introduktion. Her fortælles det, at parret blev genforenet på Olympen, gudernes himmelske by, efter at de havde overvundet lang adskillelse og mange udfordringer fra guder og mennesker. Guderne beseglede deres kærlighed og gjorde Psyche til gudinde ved at give hende udødelighedsdrikken.

Psyches overgang fra dødelig til guddommelig har Thorvaldsen markeret i skulpturen med lændeklædet, der langsomt glider af Psyche for at blotte stadigt mere af hendes nøgne krop. Nøgenhed udtrykte i både antikken Læs introduktion og i nyklassicismen Læs introduktion guddommelighed på grund af tilstandens renhed og naturlighed.

Udtryk og form
Amor og Psyche udtrykker noget yndefuldt. De er indadvendte med deres sammenslyngede kroppe og tænksomme blik. Skulpturens ro og harmoni er karakteristisk for Thorvaldsens nyklassicistiske udtryk.

Amor og Psyche danner en ideal form. Deres to kroppe smelter nærmest sammen, fordi gruppen er komponeret Læs introduktion i en lodret bølgende bevægelse. De er lige høje og begge har ungdommelige karaktertræk, der er individuelt formfuldendte. Deres kroppe har harmoniske proportioner Læs introduktion og mangler menneskelige kendetegn som f.eks. rynker. Sammen med materialet, den hvide Carrara-marmor Læs introduktion, fremmer det skulpturens ideale udtryk.

Thorvaldsens inspiration
Fortællingen om Amor og Psyche var meget populær hos nyklassicismens Læs introduktion kunstnere. De var inspireret af antikkens Læs introduktion mange fremstillinger af forskellige højdepunkter i den dramatiske myte.

Thorvaldsen har muligvis hentet inspiration til sin skulptur i en antik Amor og Psyche-skulptur på Kapitolmuseet i Rom Læs introduktion. Den antikke skulptur har samme emne og karakteristiske yndefulde udtryk som Thorvaldsens version.

En bestilling til Rusland
Thorvaldsen modellerede Amor og Psyche genforenet i himlen i 1807 på bestilling fra den russiske grevinde Irina Ivanovna Vorontsova (1768-1848). Hun besøgte Rom i 1803-04 og var så begejstret for Thorvaldsens nyklassicistiske stil, at hun bestilte i alt fem statuer af ham. Udover Amor og Psyche-skulpturen var det skulpturer af Bacchus, Ganymedes, Venus Læs introduktion og Apollon. Alle bortset fra Bacchus blev færdiggjort og sendt til Rusland. Deres placering er i dag ukendt.

Thorvaldsen har ikke selv hugget Thorvaldsens Museums skulptur i marmor. Der er tale om en såkaldt kopihugning Læs introduktion fra 1861.

Læs mere i Brevarkivet

Foto: Ole Woldbye