Et nyt verdensbillede

Nikolaus Kopernikus (1473-1543) blev født i Torun i det nordøstlige Polen. Han gjorde op med datidens opfattelse af universets sammenhæng ved at hævde at solen og ikke jorden er centrum for planeternes (og dermed også for jorden) bevægelsesbane. Endvidere mente han, at der findes mange andre lignende solsystemer i verdensrummet.

Det gik mange år før Kopernikus’ verdensbillede for alvor slog igennem. Hans teorier blev opfattet som alt for vidtgående og fantastiske. I dag ved vi, at han havde ret.

Thorvaldsen modtog bestillingen på mindesmærket over den berømte astronom som et led i det polske folks bestræbelser på at fremhæve deres egne nationale helte. Polen var dengang under russisk overherredømme. Derfor var det ikke tilfældigt, at statuen af den for længst afdøde Kopernikus så dagens lys i netop Thorvaldsens samtid.

Udtryk og form
I portrætter vises personer ofte med karakteristiske genstande og i kropsstillinger, som fortæller, hvem de er. På den måde kan betragteren genkende dem. Det er også tilfældet i Thorvaldsens fremstilling af Kopernikus. Thorvaldsen har skildret den berømte videnskabsmand siddende på en stol med sine astronomiske redskaber i hænderne – armillarsfæren og passeren. Hans blik er rettet mod stjernerne, som om han er i færd med at beregne deres position på himmelhvælvingen.

Thorvaldsen valgte ofte en antik klædedragt til sine portrætter og monumenter, hvilket var typisk for nyklassicismen . Men de fleste af hans mindesmærker over historiske personer bærer i stedet klædedragter karakteristiske for deres egen tid. Dette er også tilfældet med Kopernikus. Hermed opnås en højere grad af naturalisme, dvs. et tættere forhold til virkeligheden. Kopernikus’ ansigt med de himmelvendte øjne og de forenklede træk er dog præget af et mere idealiset udtryk.

Thorvaldsens inspiration
Da Thorvaldsen udformede mindesmærket over Kopernikus fandt han bl.a. inspiration i en antik skulptur af astronomiens muse Urania, som han havde en afstøbning af i sin egen samling af gipsafstøbninger. Uranias siddende stilling og ranke holdning samt motivets tilknytning til astronomien gjorde skulpturen til en oplagt inspirationskilde for Thorvaldsen.

Thorvaldsen synes også at have fundet forbilleder fra Kopernikus’ egen samtid. I Peterskirken i Rom kunne han se flere monumenter af tronende paver. Ved at lade sig inspirere af skildringen af de magtfulde paver kunne han give sin egen statue den samme udstråling af værdighed og autoritet.

Skulpturens stormfulde historie
Mindesmærket blev bestilt i 1820 af præsidenten for Videnskabens Venners Selskab i Warszawa Stanisław Staszic (1755-1826). Monumentet blev opstillet foran Staszic-palæet, hvor selskabet havde sit hovedsæde.

Da tyskerne invaderede Warszawa i 1939 tildækkede de soklens polske og latinske indskrifter. De satte en plade med tysk skrift op, hvoraf det fremgik, at Kopernikus var tysk og ikke polsk. Pladen blev fjernet af polakkerne, men tyskerne satte en ny op igen. På den måde ”skiftede” Kopernikus nationalitet flere gange!

Under opstanden i Warszawa i 1944 blev både statuen og soklen stærkt beskadiget. Tyskerne førte statuen bort, før de blev drevet ud af Warszawa i 1945. Men den blev senere fundet i den tyske landsdel Schlesien. Mindesmærket blev restaureret og kom igen til at stå på sin plads i Warszawa.

Museets statue af Kopernikus er originalmodellen i gips.

Foto: Ole Woldbye og Pernille Klemp