Et romantisk nationalsymbol
Schweizerløven er ét af mange store nationalistiske mindesmærker, som Thorvaldsen udførte i 1820erne og 1830erne. Det romantiske kunstværk symboliserer Schweizergardens kamp for den franske konges liv under revolutionen i 1792. Løven kæmper til det sidste med at forsvare de franske interesser, som våbenskjoldet under løvens forpoter repræsenterer. Thorvaldsen har skildret løvens heroiske kamp og død for den franske nation.

Selvom Schweizergarden ikke kæmpede for Schweiz’ interesser betragtes løven som et patriotisk symbol. Schweiziske mænd havde i århundreder rejst til andre lande for at tjene som lejesoldater. Under den franske revolution kæmpede næsten 1000 schweizere for den franske konge Louis XVI (1754-1793) ved slottet Tuilerierne i Paris. Deres indsats for kongen blev beskrevet med ord som troskab og mod. Det er egenskaber, som schweizere siden hen har udpeget som særligt schweiziske. Opførelsen af monumentet skulle være med til at styrke den schweiziske nationalfølelse.

Udtryk og form
Den liggende løve udtrykker stor patos med åben mund og i sin afkræftede, men heroiske tilstand. Mens den ene store pote falder ud over kanten, holder den anden stædigt fast i det franske våbenskjold med det franske nationalsymbol, liljerne.

Thorvaldsens inspiration
Thorvaldsen havde sandsynligvis aldrig set en løve i virkeligheden. I Rom var der mange billeder af løver, som han kunne trække på. Både fra Antikken og i samtidens kunst. Han har sandsynligvis skelet til kollegaen, den italienske billedhugger Antonio Canova , der havde udført en løve til gravmælet for Pave Clemens XIII i Skt. Peter Kirken i Rom.

Skulpturens historie
Initiativtageren til mindesmærket var den schweiziske oberst Karl Pfyffer von Altishofen (1771-1840). Han havde selv deltaget i schweizergarden for den franske konge, men var på orlov i sit hjemland, da revolutionskampene kulminerede den 10. august 1792 i Paris.

Pfyffer von Altishofen ønskede fra starten, at mindesmærket skulle forestille en død løve. Forslag fra lokale kunstnere var ikke gode nok, og Thorvaldsen blev kontaktet. Opgaven må have tiltalt ham, da han kun krævede en meget lav pris for arbejdet, som bestod i en skitse og en model. Det var Thorvaldsens beslutning at fremstille løven døende i stedet for død, så den bedre kunne symbolisere schweizergardernes heroiske indsats. Arbejdet med udhugningen blev overladt til den schweiziske billedhugger, Lucas Ahorn, og foregik direkte i den sandstensklippe, hvor løven er placeret.

I begyndelsen var der ingen interesse for monumentet hos det schweiziske folk. Betalingen for mindesmærket kom derfor fra en indsamling blandt andre schweizergardere. Fra et nationalistisk synspunkt mente mange, at det var politisk ukorrekt at rejse et mindesmærke over schweiziske mænd, der havde kæmpet for et andet land. Ved afsløringen i 1821, hvor også den danske prins Christian Frederik (1786-1848) deltog, blev holdningen ændret, og der lød jublende tilråb fra tilskuerne. Mindesmærket har efterfølgende opnået stor popularitet og status som nationalt symbol.

Thorvaldsen besøgte stedet og Schweiz første gang i 1819 på en rejse til Danmark, men han så først Løven i Lucern i 1841 på sin sidste rejse til Italien.

Foto: Pernille Klemp