Tilbygningen
Udskrift venlig version

Kategori

Litteratur

Digtet "Der Klang en livlig Sejerssang", Ingemann

Hyldestsang til Bertel Thorvaldsen skrevet af B.S. Ingemann. Digtet er blevet kaldt En ny folkevise, om Bertel Thorvaldsen

Uddybende tekst

Sangens baggrund
Sangen blev skrevet af Ingemann Læs introduktion og fremført i forbindelse med Thorvaldsens besøg i Sorø i 1839. Senere samme år blev visen optrykt i Morskabslæsning for Den Danske Almue. Her blev sangen præsenteret som en ny folkevise om Thorvaldsen. Meningen var, at høj som lav skulle istemme Ingemanns hyldest til billedhuggeren. Sangen vidner om den dyrkelse af Thorvaldsen som nationalklenodie, der opstod omkring hans hjemvenden til Danmark.

Indhold
Dyrkelsen af Thorvaldsen som hele nationens helt er gennemgående i digtet. Dette understreges blandt andet i 4. strofe, hvor billedhuggeren sammenlignes med sagnhelten Holger Danske. I Ingemanns digt prises Thorvaldsen dog også som en mere international figur, da det i 6. strofe beskrives, hvordan Europa slynger en krans om billedhuggerens hoved. Den krans, der her omtales, er laurbærkransen, der i det antikke Grækenland og Romerriget blev sat på sejrherrens hoved. I sangen bliver kransen dermed et billede på, hvordan hele samtidens Europa hylder den store danske kunstner.

En ny folkevise, om Bertel Thorvaldsen

Der Klang en livlig Sejerssang
Til Danmarks hundred Øer;
Den klang til Dal og grønne Vang,
Til Skov og stille Søer

I Danmark steg en Helt i Land
Han kom fra Romas Høje;
Ham hilsed for den Danske Mand
Med Stoltheds Glands i Øje.

Ham hilsed glad paa Hjemmets Kyst
De favre Danekvinder
Ham priser Nordens Aand med Lyst
Som mægtig Sejervinder

Den Helt ej stred med Sværd og Skjold
Og ej med Staaleets Handske;
Men Sejer vandt han stærk og bold
Som Kunstens Holger Danske

Af Livets Træ han greb en Green
Til Kamp mod Dødens Vælde;
Han hugged Sjæle ud af Steen
Og Liv af Marmorfjelde

Hvor Skjønheds Billedverden staar,
Sig Liv og Sjæl forynger:
Om Thorvald Danskes hvide Haar
Europa Krandsen slynger.

Hans Sejrssang paa Land og Sø
Har Danmarks Sønner sunget.
Hans Navn sig over Verdens Ø
Med Nordens Aand har svunget.

Lyt til andre af 1800-tallets digte om Thorvaldsen og hans kunst Læs introduktion.

Læs mere i Brevarkivet