Med performancegenren som dramatisk udtryk får eleverne til opgave at give deres fortolkning af de klassiske myter, men i et nutidigt og personligt perspektiv. Til at guide og inspirere sig, har eleverne dels Thorvaldsens skulpturunivers, og dels samtids-kunstneren Iben Salto, der – ligesom mange af sine samtidige kolleger – arbejder med selviscenesættelse som kunstnerisk udtryk. Eleverne skal helt konkret skabe og opføre et kort dramatisk forløb i udstillingen

<notextile> <object width=“368” height=“223”> <param name=“movie” value=“/film/ThmPlayer.swf”></param> <param name=“FlashVars” value=“film_url=/media/file/2977/mars18dec.flv”></param> <embed src=“/film/ThmPlayer.swf” FlashVars=“film_url=/media/file/2977/mars18dec.flv” type=“application/x-shockwave-flash” width=“368” height=“223”></embed> </object> </notextile>En person står i midten af rummet og bliver betragtet nysgerrigt af de andre. Han soler sig i opmærksomheden, men undgår øjenkontakt.
Da de betragtende vender sig og går, begynder manden i midten at danse helt ustyrligt. Så snart han igen bliver kigget på, ændrer hans karakter sig igen.
Produktionen slutter med, at de fire skuespillere samlet stirrer ind i kameraet. På statuen ser vi Amor som meget nysgerrig, hvilket fik os til at tænke på, hvordan det føles at blive stirret på og dermed også forholdet mellem beskueren og den beskuede.
Vi tænkte også på, hvordan et menneske agerer anderledes, når det ved, det bliver betragtet, ifht. når det er alene.
På statuen ses Mars i en situation, hvor han ikke ligner den typiske kriger. Man ser en anden side af ham. Det har vi brugt, dér hvor manden i midten viser “en anden side” af sig selv.
Når vi stirrer ind i kameraet til sidst, bliver tilskueren pludselig den beskuede og kan selv reflektere over, hvordan det føles at blive stirret på.