Thorvaldsens Museum
Thorvaldsens Museum, Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 København K
Telefon 33 32 15 32, Fax 33 32 17 71, E-mail: thm@thorvaldsensmuseum.dk
Web: www.thorvaldsensmuseum.dk, tilbygningen.dk

Der kommer brev

RIMG0002.JPG

Thorvaldsens antiksamling er først og fremmest en kunstnersamling. Antikkerne, som han blandt andet havde anskaffet sig da han boede i Rom, brugte han som inspiration til sit nyklassicistiske værk. I museets brevarkiv findes der flere eksempler på brevvekslinger mellem Thorvaldsen og hans samtidige, hvor nye fund beskrives og hyldes. Det er derfor muligt at følge de spor, som antikken har sat hos 1800-talskunstneren og i hans samtid. I undervisningsforløbet ”Der kommer brev” skal eleverne gå på opdagelse i Thorvaldsens antiksamling. Ligesom Thorvaldsen, skal de finde og udvælge effekter, som tiltaler dem, og skrive hjem om dem.

Klassetrin

3.g

Datering

12/10/2010

Gedebukkemanden (nr. 18)

Elevens kommentar

En byste af en mand med gedebukkeskæg og gedehorn i panden. Figuren kunne også minde lidt om en djævel/dæmon. Figures øjne ser onde ud, selvom de er helt hvide.

Vi valgte genstanden fordi vi syntes den var morsom, anderledes og en smule skræmmende. Genstanden er anderledes fordi den er både grim og smuk. Manden den forestiller er grim, men det er et smukt håndværk.
Vi bemærkede, at genstanden er placeret på nederste hylde sammen med et relief af en abe og en skulptur af et underben. Placeringen af de tre ting sammen på nederste hylde, virker som om genstandene ikke hørte hjemme nogen andre steder under andre kategorier og derfor blev placeret sammen i et hjørne.

Figuren kan være interessant for os som moderne mennesker fordi det er et meget brugt motiv. Figuren gav os en hel del associationer:
Filoktetes, den lille gedebukkemand fra Disney filmen Herkules.
H.C. Andersens eventyr Hyrdinden og Skorstensfejeren, hvor en gedebukkemand spiller en central rolle som den onde.
Faun = Pan (Pans Labyrint, Narnia)
De forskellige associationer har alle meget forskellige og blandede opfattelser af faunen. Den har nok i begyndelsen været et mytologisk væsen, som ikke har været set som noget ondt eller fjendtligt på nogen måde. Men kristendommen har siden brugt samme “motiv” som et billede på noget djævelsk eller ondt, og det kan være grunden til at faunen i H.C. Andersen eventyret spiller en ond rolle. Vores association til Disney filmen Herkules er nok den der ligger tættest op ad den oprindelige opfattelse af faunen som et mytologisk væsen.