Thorvaldsens antiksamling er først og fremmest en kunstnersamling. Antikkerne, som han blandt andet havde anskaffet sig da han boede i Rom, brugte han som inspiration til sit nyklassicistiske værk. I museets brevarkiv findes der flere eksempler på brevvekslinger mellem Thorvaldsen og hans samtidige, hvor nye fund beskrives og hyldes. Det er derfor muligt at følge de spor, som antikken har sat hos 1800-talskunstneren og i hans samtid. I undervisningsforløbet ”Der kommer brev” skal eleverne gå på opdagelse i Thorvaldsens antiksamling. Ligesom Thorvaldsen, skal de finde og udvælge effekter, som tiltaler dem, og skrive hjem om dem.

Elevens kommentar

Det var en lerkande, som eventuelt kunne være brugt til vin. Dekoreret på halsen og håndtaget i form af stribede mønstre og noget der lignede en olivengren. Dette er gjort i røde og sorte nuancer. Den var ikke ligeså fin som de andre kander, vaser og fade. Det var en italiensk “kande” i modsætning til mange af de andre, der var græske.

Vi valgte vasen, fordi den var anderledes og mest af alt lignede en fugl. Vi kunne desuden kende designet fra en George Jensen te-/kaffe-/termokande, og vi syntes, at det var et pudsigt men samtidig opsigtvækkende sammentræf.

Vi tror, at den, modsat de andre vaser, var en flittigt brugt hverdagsgenstand. Den virkede slidt, beskidt og ikke “lakeret” som det andet lertøj.

Græsk antik kunst kan gavne os som moderne mennesker, fordi vi kan finde inspiration til nye design der er klassisk tidsløst. motiverne er historier og myter skildret kunstnerisk og giver et godt billede af datidens idealer. Disse har siden hen vist sig at have inspireret mange kunstnere og historikere. På den anden side kan det også synes ligegyldigt for en gymnasieklasse. De antikke politiske og videnskabelige ideer har haft utrolig stor indflydelse på vestlig kultur helt op til i dag, men den direkte forbindelse mellem antikkens kunst og moderne gymnasieelever findes for os sløret.