Sammen med billedkunstneren Lise Harlev har vi sat en del af den skriftlige formidling på Thorvaldsens Museum under lup. Tekstmeddelelserne i museets udstillinger og samlinger begrænser sig til kort, faktuel viden, et nummer eller et bogstav, men alligevel er de ladet med betydning. Lise Harlev arbejder i sin egen kunst med sproglige og grafiske udtryk. I værkstedsforløbet stillede hun eleverne den opgave at lave nye skilte til skulpturer og relieffer i museets udstilling.

Elevens kommentar

Dette værk har til formål at vise de begrænsninger eksperter kan sætte, ved fx at navngive værker. Denne klassificering indsnævrer efter min mening tilskuerens mulighed for at gøre sig deres egne tanker.

Jeg startede med at ignorere artikelnummeret “A 6” og titlen “Mars og Amor”. Derefter kiggede jeg på værket fra en vinkel så Amors vinger ikke kunne ses. På denne måde fik jeg værket til at handle om socialarv, hvilket egentlig sagde mig mere end det originale budskab. Den socialearv i værket kommer til udtryk i form af den pil som Mars rækker til Amor, da man så får den opfattelse at det er en far der er ved at lære sit barn at skyde.