Tilbygningen
George Gordon Byron, marmorbuste, A 256
Udskrift venlig version Sluk og tænd tekst

Kategori

Thorvaldsens skulpturer

George Gordon Byron

Thorvaldsens buste forestiller digteren Lord Byron. Digteren skrev flere romantiske nøgleromaner og støttede grækernes frihedskamp i 1820erne. Hans vision var at genoplive det antikke Grækenlands storhed.

Kunstner

Bertel Thorvaldsen Læs introduktion (1770-1844)

Datering

(1817)

Mål

65 cm

Materiale

Marmor

Inv. nr.

A 256

Film

En heltefigur

Fortolkninger

Portrætværksted - kunstnerworkshop - 24/01/2006 - Lord chuck taylor Portrætværksted - kunstnerworkshop - 25/01/2006 - Uden titel Skulpturværksted med Henriette Hansen - 02/02/2007 - Det røde rum

Uddybende tekst

Digteren – berømt og berygtet
Thorvaldsen udførte mange idealiserede portrætter af kendte personer, men han sørgede for, at deres individuelle træk blev fremhævet. Portrætbusten af den engelske digter Lord Byron er ingen undtagelse. Thorvaldsen har modelleret hans portræt, så han fremstår som en karakterfuld personlighed.

Lord Byron (1788-1824) var én af sin tids mest berømte romantiske digtere, men berygtet i sit hjemland, fordi han i sin kunst angreb de fremherskende politiske, samfundsmæssige og kunstneriske idealer. Han skabte også skandale, fordi han forlod sin første hustru. Byrons digte Læs introduktion
er fyldt med en stærk melankolsk stemning. Heri opstod den ’byronske helt’, som var en rastløs og tungsindig karakter, der kæmpede mod de gældende samfundsnormer. Byron rejste efter skilsmissen mod Grækenland, som han i sine digte havde vist sympati for. Han ønskede at deltage i det græske folks kamp for selvstændighed, da hans vision var, at antikkens store græske kultur skulle genopstå. Men han døde i 1824 af gigtfeber inden han nåede i kamp.

Byrons egen person blev i samtiden ofte sammenlignet med hovedpersonerne i hans litterære værker. I gennembrudsværket Childe Harold’s Pilgrimage følger man en ung mands rejse ud i verden, og i Don Juan møder læseren en kvindeforfører. Både udlængslen og forførerrollen var Byron selv kendt og berygtet for.

Udtryk og form
Byron blev af andre, samtidige billedkunstnere ofte fremstillet i romantisk stil med flagrende hår og hjerteknuserblik. Det skyldtes hans omdømme som en Don Juan med flere ulykkelige affærer bag sig. Byron brød sig ikke om denne karakteristik, og Thorvaldsen har heller ikke gentaget den i sin buste af ham.

Thorvaldsen idealiserede derimod Byrons portræt. Han formede hans ansigt med rene linjer og hans hår i en symmetrisk frisure med tæmmede krøller. Det giver en harmoni, der er typisk for Thorvaldsens nyklassicistiske stil Læs introduktion. Kun Byrons let rynkede øjenbryn giver indtryk af den romantiske digters urolige sind.

I virkeligheden havde Byron ikke en ideal krop. Hans ene fod var deform efter en lammelse som barn, og hans ører sad usædvanlig lavt. Det sidste træk har Thorvaldsen diskret antydet i hans portrætbuste.

Thorvaldsens inspiration
Thorvaldsen fandt ofte inspiration i antikkens kunst Læs introduktion . Han skabte en række portrætbuster inspireret af antikkens romerske portrætkunst. Det draperede klæde omkring Byrons skulderparti er en inspiration fra antikkens kunst. Ifølge skriftlige kilder skulle busten også have vist Byron med en laurbærkrans på sit hoved, men Lord Byron protesterede. En laurbærkrans kendes som et antikt romersk sejrssymbol.

Bustens historie
Portrætbusten af Lord Byron blev bestilt i 1817 af hans gode ven John Cam Hobhouse, senere Lord Broughton (1786–1869) og udført under Byrons besøg i Rom fra den 29. april til den 20. maj samme år.

Byron var en kontroversiel person, der yndede at se sig selv som indbegrebet af den lidende, romantiske kunstner. Til H. C. Andersen (1805-1875) skal Thorvaldsen have fortalt, hvordan Byron, under en modelseance hos ham, lavede et tragisk ansigtsudtryk. Thorvaldsen syntes det så komisk ud og bad ham lade være. Byron svarede: ”Det er mit udtryk”. Det tog Thorvaldsen åbenbart ikke højtideligt, da han skal have forklaret: ”og så gjorde jeg ham, som jeg vilde.”

Portrættet blev af mange i samtiden opfattet som meget vellignende. Flere af digterens beundrere bestilte derfor kopier af busten. Selvom Byron ikke mente, at portrætbusten viste ham ulykkelig nok, gav han senere udtryk for, at også han var tilfreds med portrættet.

Foto: Pernille Klemp