Tilbygningen
Udskrift venlig version

Kategori

Ægypten

Ægyptisk kunst

I antiksamlingen på Thorvaldsens Museum findes også kunst fra den ægyptiske oldtid. Genstandene stammer ofte fra grave og templer, fordi kunsten havde en vigtig plads i den ægyptiske religion og dødetro.

Fortolkninger

Museet som arkiv - værkstedsforløb med billedkunstneren Elsebeth Jørgensen - 30/11/2006 - alt springer ud af rom Inspirationens skatkammer - kunstnerworkshop med René Schmidt - 07/11/2008 - Efikk (elefant fanget i klæggende krukke) Unge øjne på antikken - hvad sker der når unge fortolker og formidler Bertel Thorvaldsens antiksamling? - 03/12/2010 - Det' detaljerne, der tæller

Uddybende tekst

Ægyptisk kunst
Ægypternes kunst har fascineret mennesker i årtusinder. De gamle ægyptere benyttede først og fremmest kunst til et magisk-religiøst formål Læs introduktion. Kunst for kunstens egen skyld kendte man ikke til i det gamle Ægypten.

Alle kunstværker havde et budskab, der kunne læses som en tekst Læs introduktion. Der var også en tæt forbindelse mellem billedkunsten og det ægyptiske skriftsprog, hieroglyffer. Disse blev skrevet med billedsymboler, og hvert lille tegn var underkastet de samme regler som de store kunstværker af sten.

F.eks. blev mennesket altid vist forfra eller fra siden. I todimensional kunst som relieffer Læs introduktion, blev de to vinkler tilmed forenet i én og samme figur, så ansigt og underkrop blev vist fra siden, og øjne og skuldre forfra.

Figurernes størrelse afhang af de skildredes sociale rang. De mest betydningsfulde personer blev derfor afbildet størst. Det var også karakteristisk, at figurerne stod på én linje. Ved store relieffer, som fylder en hel væg, kan der være flere linjer over hinanden, så det nærmest ser ud som om, figurerne står på hylder i en reol.

Ægyptens glansperioder
Ægyptens historie er inddelt både i perioder og i en række dynastier, hvor kongetitlen gik i arv fra far til søn. Der var tre store glansperioder, der kaldes Gamle-, Mellemste- og Nye Rige. Disse tre hovedperioder blev adskilt af to perioder med uro og decentralisering, kendt som Første- og Anden Mellemtid.

Kunsten i Gamle Rige, ca. 2686-2181 f.Kr. (3.-6. dynasti)
Der er fundet statuer fra Gamle Rige, som hverken i form eller teknik er overgået siden. Stående figurer, der forestiller værdige mænd, konger og guder, har rank ryg og står med den venstre fod foran den højre. Figurerne er altid frontale, det vil sige at ansigt, skuldre, hofter og fødder er fremadrettede, og der er ingen vrid eller drejninger i kroppen.

I ægyptisk kunst var det normalt kun bønder, håndværkere og børn, der blev afbildet uden tøj. De fornemme var derimod altid påklædte. På det punkt adskilte ægyptiske figurer sig fra den senere græske kunst Læs introduktion , hvor nøgenhed var et ideal. Det er derfor noget helt særligt, at den ægyptiske lægepræst Meri-re-ha-ishtef Læs introduktion fra det 6. dynasti er gengivet nøgen. Det er muligt, at han havde tøj på af hør, men det er mere sandsynligt, at hans nøgenhed havde en kultisk funktion.

Kunsten i Mellemste Rige, ca. 2055-1650 f.Kr. (11.-13. dynasti)
Statuer af de ægyptiske konger var traditionelt meget idealiseret og deres ansigtstræk stærkt forenklet. Det skyldes, at kongen havde en religiøs funktion, som billedhuggeren skulle være med til at bibeholde gennem det kunstneriske udtryk. Ægypterne troede, at man kunne opretholde verdensordenen Læs introduktion gennem kunsten, derfor forblev den ægyptiske kunst i årtusinder meget ensartet.

Kong Amenemhat III (ca. 1842-1795 f.Kr.) var én af de største konger i Mellemste Rige. På et kendt statuehoved af kongen, bærer han Øvre Ægyptens Læs introduktion kegleformede krone. Statuen adskiller sig fra de traditionelle kongestatuer, ved at have tydelige individuelle ansigtstræk. Denne tendens kom frem under Amenemhat III’s far, Sesostris III, men varede kun i en kort periode af Ægyptens historie.

Kunsten i Nye Rige, ca. 1550-1069 f.Kr. (18.-20. dynasti)
De ægyptiske konger blev identificeret med guden Horus Læs introduktion, som stod for orden, lys og civilisation. Kongerne fungerede som et led mellem guder og mennesker, og det var deres opgave at opretholde verdensordenen, så der ikke blev kaos på jorden. Det gjorde de ved at bygge og restaurere templer og gennem religiøse ritualer.

Ramses II Læs introduktion var blandt de mægtigste herskere i Nye Rige. Han blev konge allerede som 24-årig og er den ægyptiske konge, som regerede i den længste periode. På en antik statue fra Ny Carlsberg Glyptotek Læs introduktion ses Ramses II står her ved siden af skaberguden, Ptah-tatenen. Guden viser kongen frem som den retsmæssige hersker over jorden. Begge figurer har de samme ansigtstræk. Ægyptiske billedhuggere gengav guderne med den regerende konges træk for at vise, at de var i slægt med hinanden.

Amarna-perioden
Før begyndelsen på Ramses-dynastierne afveg kong Amenhotep IV (1352-1336 f.Kr.), også kendt som kætterkongen Akhenaten, kort men afgørende fra traditionel ægyptisk religion Læs introduktion, og dermed også fra traditionel ægyptisk kunst. Perioden begyndte omkring 1352 f.Kr., varede to årtier og er kendt som Amarna-perioden.

I denne periode brød Akhenaten med tidligere konventioner i både religion, kunst og arkitektur. Han anlagde en ny hovedstad, Amarna, på Nilens østbred, og vigtigst af alt, erstattede han landets urgamle flerguderi med troen på blot én gud. Aten, som betyder ”solskive”, blev rigets eneste gud, og det mest udbredte billede i Amarna-kunsten blev en scene, hvor kongen og dron¬ningen bringer Aten ofre. Guden blev afbildet som solen på himlen med stråler rettet mod jorden. Hver stråle var forsynet med en hånd, hvoraf nogle greb kongeparrets ofringer, mens andre rakte kongeparret ankh-tegnet, symbolet for liv. Det mest iøjenfaldende ved Aten gudebilledet er, at guden udelukkende fremtræder som solen på himlen. I modsætning til de traditionelle ægyptiske guder ses han aldrig i skikkelse af et dyr, et menneske eller et menneske med dyrehoved.

Personfremstillingen i Amarna-kunsten ændrede sig også drastisk. Den tidligere idealisme forsvandt, og specielt mænd blev nu fremstillet ekstremt feminine på grænsen til det karikerede. De havde topmaver, runde lår og brede hofter. Hoved og hals var aflange og læberne svulmende på både mænd, kvinder og børn. Scener af den kongelige familie var desuden langt mere intime end i tidligere dynastier. Akhenaten og hans dronning Nefertiti kan bl.a. ses kysse deres børn og give dem gaver. Da Akhenaten døde gjorde Amarna-kunsten ligeså, og under de efterfølgende faraoer vendte både religionen og kunsten tilbage til sin gamle form.