Tilbygningen - Studiesalen - Frisen på Thorvaldsens Museum
Tilbygningen
Frisen på Thorvaldsens Museum, velkomstscenen
Udskrift venlig version Sluk og tænd tekst

Kategori

Museets udsmykninger

Frisen på Thorvaldsens Museum

Omkring Thorvaldsens Museum ses en billedfrise, der forestiller hyldestmodtagelsen af Bertel Thorvaldsen ved hans hjemkomst til København i 1838. Frisen viser borgerskabets nye betydning i Danmark.

Kunstner

Jørgen Sonne Læs introduktion (1801-1890)

Datering

(1846-1850)

Mål

Materiale

Maleri på farvet puds

Inv. nr.

Film

 Jeg er ved at brænde op

Fortolkninger

Museet som arkiv - værkstedsforløb med billedkunstneren Elsebeth Jørgensen - 29/11/2006 - Thorvaldsens frakke Museet som arkiv - værkstedsforløb med billedkunstneren Elsebeth Jørgensen - 29/11/2006 - Livets rejse

Uddybende tekst

En ny borgerlig selvforståelse
Jørgen Sonnes frise vises på tre af Thorvaldsens Museums ydre mure. På kanalsiden modtages billedhuggeren Bertel Thorvaldsen Læs introduktion af det københavnske borgerskab, mod slotskirken losses Thorvaldsens værker fra fregatten Rota, og på facaden mod Højesteret og Christiansborg Slot bliver Thorvaldsens værker båret ind i museet.

I løbet af de mere end 40 år, hvor Thorvaldsen havde opholdt sig i Rom, var der opstået en helt ny kultur i Danmark. Frisens hjemkomstscene symboliserer en ny national selvbevidsthed, hvor Thorvaldsen fremstilles som en hjemvendt sejrherre. Fokus er på Thorvaldsen og hans bedrifter som et billede på den nye tids borgerlige og nationale idealer. På frisen ses på den ene side repræsentanter fra den kulturelle og politiske elite i København. De repræsenterede den danske nation og det nye borgerskabs betydning i Danmark.

Frisen blev påbegyndt i 1846, otte år efter Thorvaldsens hjemkomst. Med afstand til begivenhederne omkring modtagelsen kunne Sonne forholde sig frit og distanceret til den historiske virkelighed. Fortællesproget er uhøjtideligt og afslappet og borgerportrætterne blandes med anonyme figurer.

Udtryk og form
Sonnes naturalistiske skildring af virkeligheden er gjort på en gråsort baggrund. Udtrykket er inspireret af de antikke græske rødfigursvaser, som også findes i Thorvaldsens antiksamling Læs introduktion. Det sorte udgør en neutral grund for de simple farvetoner og de sorte konturlinier.

Selvom Sonne præsenterer samtidige berømtheder som f.eks. H. C. Andersen (1805-1875) og Adam Oehlenschläger (1779-1850), er frisen ikke en sandfærdig rapport af begivenhederne. Én af de friheder Sonne tog sig, var at medtage familien Stampe, som Thorvaldsen først lærte at kende efter sin hjemkomst. De ses i én af bådene, der hilser ham velkommen hjem.

Med frisen placeret næsten i øjenhøjde bliver begivenheden trukket helt ned på gadeplan. Forbipasserende har altid kunnet opleve de skildrede hændelser meget tæt på. På den måde blev museets udsmykning et betydningsfuldt led i et folkeligt projekt.

Triumf og nye idealer
Frisemotivet kendes også fra Parthenonfrisen fra Parthenontemplet på Athens Akropolis, som Thorvaldsen kunne se i afstøbninger i Rom. Genren havde Thorvaldsen selv beskæftiget sig med i sit relief Alexander den Stores indtog i Babylon Læs introduktion. I Sonnes frise vises der dog ikke guder og gudinder, men derimod den nye tids forbilleder, som var samtidens kunst- og kulturpersonligheder. Her er Thorvaldsen sejrsherre i et triumftog, og hans værker bæres frem til beundring.

Et skrøbeligt værk
Idéen med en malet frise på museets ydremure havde museets arkitekt M. G. Bindesbøll Læs introduktion fået. Sonne udførte maleriet i farvepuds i 1846-50. Teknikken i maleriet var dog mangelfuld og kunne ikke holde stand mod vejr og vind. Allerede i 1860erne var der kritik af frisens tilstand. Men først i 1951-59 blev den nedtaget og samtidig erstattet med en kopi, der blev udført under ledelse af Axel Salto (1889-1961).