Tilbygningen
Psyche med skønhedssalven, gipsskulptur, A 26
Udskrift venlig version Sluk og tænd tekst

Kategori

Thorvaldsens skulpturer

Psyche med skønhedssalven

Thorvaldsens skulptur af en ung kvinde forestiller den skønne Psyche. Hun er nysgerrig efter at åbne krukken i sine hænder. Skønhedsgudinden Venus har fortalt hende, at den indeholder skønhedssalve.

Kunstner

Bertel Thorvaldsen Læs introduktion (1770-1844)

Datering

1806

Mål

132 cm

Materiale

Gips

Inv. nr.

A 26

Film

Mine fødder blev helt tunge

Uddybende tekst

Originalmodel og marmorværk
Thorvaldsen var livet igennem optaget af Psyche som billede på noget sjælfuldt og skønt. Han fremstillede hendes figur mange gange.

Denne gipsskulptur er originalmodellen, som Thorvaldsens siden hen huggede i marmor. Marmorudgaven af Psyche med skønhedssalven Læs introduktion kan også ses på Thorvaldsens Museum. Den væsentligste forskel på de to skulpturer er, udover materialet, at marmorskulpturen viser Psyche med sommerfuglevinger.

Materialet gips
Gipsskulpturens mørke overflade skyldes gipsens patina. Støv og snavs fra luften har gennem tiden forandret gipsens udseende fra hvid til grå.

Foto: Pernille Klemp