Tilbygningen - Studiesalen - Ida Brun
Tilbygningen
Ida Brun, gipsbust, A218
Udskrift venlig version Sluk og tænd tekst

Kategori

Thorvaldsens skulpturer

Ida Brun

Busten forestiller den 17-årige Ida Brun. Hun var datter af den velhavende digter Friederike Brun, der hjalp Thorvaldsen økonomisk i hans tidlige år i Rom. For mange var Ida Brun indbegrebet af ynde.

Kunstner

Bertel Thorvaldsen Læs introduktion (1770-1844)

Datering

1809

Mål

57 cm

Materiale

Gips

Inv. nr.

A 218

Film

Kroppens holdning

Fortolkninger

Uddybende tekst

En yndefuld forfører
Portrætter udgjorde for mange kunstnere i 1700- og 1800-tallet en god indtjeningsmulighed. Velhavende mennesker kunne med portrætter af sig selv og deres familiemedlemmer manifestere såvel familiens karaktertræk som slægtens betydning. Selvom portrætter ikke var den vigtigste genre for Thorvaldsen som billedhugger, nød han godt af tidens trend og udførte i alt knap 180 portrætbuster.

Thorvaldsens portræt af Ida Brun har ikke bare været endnu en portrætbestilling. Han var som mange andre i tiden nemlig betaget af hendes yndefulde udseende. Forfatteren Adam Oehlenschläger Læs introduktion hyldede hende f.eks. i et digt.

Ida Bruns rigtige navn var Adelaide Caroline Johanne Brun (1792-1857). Hun var datter af den dansk-tyske digter "Friederike Brun ":/arkivet/artikel/183 og den danske storkøbmand Constantin Brun (1746-1836). Allerede som barn demonstrerede hun evner inden for dans og sang. Selvom hun senere blev opfattet som et kunstnerisk naturtalent, skyldes hendes evner, at hendes mor havde besluttet at opdrage hende til at blive en fuldkommen idealkvinde, både fysisk og åndeligt.

Som sit speciale udførte Ida Brun det, man kalder for klassiske attituder. Hun efterlignede holdninger og udtryk i antikkens skulpturer. Det var en populær underholdningsform i slutningen af 1700-tallet og ind til begyndelsen af 1800-tallet. Ida Brun lærte attitudekunsten, efter at hendes moder i 1796 havde set englænderen "Lady Hamilton ":/arkivet/artikel/188 optræde som “levende skulptur” i Napoli. Ida Bruns attituder blev kendt i både ind- og udland, da hendes mor ofte rejste med datteren til blandt andet Italien.

I virkeligheden var Ida Bruns udseende ikke særligt idealt. Hendes træk var lidt almindelige, og samtiden beskrev hendes væsen som naivt og ligegyldigt i almindeligt samvær. Men når hun optrådte, oplevede alle hende som den skønneste kvinde.

Udtryk og form
Portrætbusten af Ida Brun viser en ung kvinde med et roligt og forfinet udtryk. I samtiden blev Ida Brun kaldt for ’marmorinden’ på grund af sine fine, hvide marmorlignende hud og klassiske, kølige fremtoning. Dette træk gælder også for busten. I dens enkelhed og harmoni er den karakteristisk for Thorvaldsens udtryk i nyklassicismen Læs introduktion.

Thorvaldsens tidlige portrætter er kendetegnet ved en stærk idealisering. Dvs. at skildringerne har få individuelle træk. Det gælder også for Ida Bruns portræt, der har idealiserede rene linjer. Samtidig har Thorvaldsen ikke undladt at vise hendes knap så klassiske træk, som f.eks en lidt stor næse og en fremskudt underlæbe.

Ida Bruns hår er sat op i en græsk-inspireret frisure med hårbånd og slangekrøller. Nyklassicismens interesse for antikken fik også indflydelse på beklædningen i tiden, og på Thorvaldsens tid var den græske stil på mode.

*Bustens historie
Busten af Ida Brun blev bestilt af hendes moder Friederike Brun og hugget i marmor under deres ophold i Rom i 1807-10. Siden blev den fragtet hjem til Danmark.

Friederike Brun arbejdede for, at datterens yndefulde optræden med attituder skulle bringe Ida Brun højere op i samfundets hierarki. Man kan derfor forestille sig, at portrætbusten også har skullet skabe interesse hos potentielle bejlere.

I 1816 blev Ida Brun adeligt gift med Grev Louis Philippe de Bombelles (1780-1843), en østrigsk diplomat. Hun fortsatte med at optræde, men hovedsageligt med sang. Da hendes mand døde, blev hun selskabsdame for Napoleons enke, Kejserinde Marie Louise (1791-1847), i Parma i Italien.