Tilbygningen
Udskrift venlig version

Kategori

Guder og helte i antikkens mytologi

Myten om krigsguden Mars

Mars var krigsguden i antikkens mytologi. Ifølge de græske myter var han krigslysten og uretfærdig. I den romerske mytologi fremstilles han mere positiv.

Film

Blikkenes retning

Fortolkninger

Uddybende tekst

Den stridslystne krigsgud Mars
Krigsguden Mars var søn af den øverste gud Jupiter Læs introduktion og gudinden Juno. Men Jupiter brød sig ikke meget om sønnen. Han påstod ligefrem, at Mars måtte være søn af Juno alene. Og at det var fra hende, han havde sit stridslystne sind. Han elskede støjende kampfærd og stridigheder.

Som voksen indledte Mars et kærlighedsforhold til kærlighedens gudinde Venus Læs introduktion, der var gift med smedeguden Vulkan. Sammen fik Mars og Venus flere børn, elskovsguden Amor Læs introduktion samt Fobos og Deimos – frygten og skrækken. Fobos og Deimos blev Mars’ trofaste følgesvende i kamp.

Det siges også, at Mars var far til tvillingerne Romulus og Remus, der ifølge sagnet blev grundlæggere af Rom og stamfædre til romerfolket.

Romerne så ikke kun Mars som krigsgud, men også som gud for frugtbarhed, vegetation, kvægavl og beskytter af ægteskabet. Han havde en stor betydning for romerne, der betragtede ham som den vigtigste gud efter Jupiter. Den første måned i den gamle romerske kalender – marts – var således tilegnet Mars.

Mars fik også betydning som krigsgud for romerne, men på en langt mere positiv måde end hos grækerne.

Navne i mytologien og i kunsten
Mars er det romerske navn for krigsguden, mens han i den græske mytologi hed Ares. De gamle grækere opfattede krigsguden som en voldelig og upålidelig gud, der hverken var vellidt blandt mennesker eller andre guder. Myterne om Ares kan eksempelvis læses i Illiaden og Odysseen.

Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen Læs introduktion brugte fortrinsvis de romerske navne til sine værker med mytologiske emner. I hans kunst optræder krigsguden derfor som Mars.