Tilbygningen
Udskrift venlig version

Kategori

Kunstnerens materialer

Marmor

Det hvide Carrara-marmor blev foretrukket af nyklassicismens billedhuggere på grund af dens meget fine krystaller, der gør udhugningen nem og stabil. Det giver også en ren, hvid farve.

Film

Hov! Du tabte dit æble

Fortolkninger

Unge øjne på antikken - hvad sker der når unge fortolker og formidler Bertel Thorvaldsens antiksamling? - 03/12/2010 - Polykrom Kybele/Magna Mater - den mangefarvede Moder Jord

Uddybende tekst

Marmorets oprindelse
Marmor er egentlig en kalksten. For millioner af år siden faldt kalkrester fra døde alger og små havdyr ned på havbunden og dannede et tykt lag af kalk. Kalken blev med tiden udsat for højt tryk og omdannet til kalksten. Jordpladernes bevægelser pressede kalkstenen endnu mere og udsatte den for høj varme, indtil det materiale, der før havde befundet sig på havets bund, blev skubbet op over vandet og blev til bjerge. I bjerge, der er blevet til på denne måde, kan man i dag finde marmor, dannet af kalk udsat for mange års tryk og varme. Ordet marmor er græsk og betød oprindeligt ’klippestykke, der glimter’.

Carrara-marmor
Carrara er en by i de Apuanske bjerge i det nordvestlige Italien, hvor der ligger mange store marmorbrud. Her findes det fineste hvide marmor, kaldet statuario. Store billedhuggere som renæssancekunstneren Michelangelo (1475-1564) og nyklassicisten Bertel Thorvaldsen Læs introduktion foretrak statuario-marmoret. Marmorets popularitet går helt tilbage til antikken, hvor også græsk marmor blandt andet fra øen Paros, den pariske marmor, blev benyttet.

Marmortyper
Marmor kendes i mange forskellige kvaliteter, mønstre og farver. Det kan have så små krystaller, at man ikke kan se dem, eller så store, at krystallerne glimter, når lyset skinner på stenen. Et eksempel på det sidste er den pariske marmor, som Thorvaldsen anvendte enkelte gange til sin kunst, f.eks. i relieffet Amor hos Anakreon. Vinteren Læs introduktion. Marmor kan også have andre farver end hvid, som f.eks. grøn, gul, rød og sort. Den røde farve kan komme fra jernforbindelser i stenen, mens den gule farve dannes af stoffet serpentin.

Det ensfarvede, hvide marmor består næsten udelukkende af kalk. Det findes i de øverste lag af et kalkbjerg. Længere nede i bjerget bliver marmoret mere gråt. Der er i dag næsten ikke mere af det helt hvide statuario-marmor tilbage i de Apuanske bjerge.

Marmor vejer mere end 2.500 kg/m3, men er et blødt materiale, der er let at hugge i og bearbejde på anden måde. Marmor er holdbart, men ikke modstandsdygtigt over for hårdt vejr. Derfor ser vi sjældent marmor brugt til offentlige skulpturer i Danmark.