Smedeguden Vulkan

Den muskuløse smed
Vulkan var Thorvaldsens sidste, store arbejde i Rom, inden han rejste tilbage til Danmark i 1838. Skildringen af Vulkan skiller sig ud fra andre af Thorvaldsens mytologiske værker, da Vulkan er langt mere muskuløs, maskulin og moden.

I antikkens mytologi fortælles det, at smedeguden Vulkan var den grimmeste af guderne, men en dygtig håndværker. Det var ham, der smedede de andre guders våben og redskaber. Thorvaldsen har skildret Vulkan midt i sit arbejde. Han står, som om han lige har drejet sig væk fra arbejdet ved ambolten og med værktøjet i hænderne. På hovedet sidder den hue, der skal forhindre håret i at blive sodet.

Ved skulpturens fod er vist nogle af de våben, som Vulkan er i færd med at smede til krigsguden Mars. Der er pile, en krigshjelm og et sværd. Ifølge myten havde Vulkan et anspændt forhold til krigsguden, fordi Mars og Vulkans kone, kærlighedens gudinde Venus, havde en affære. Det var Vulkan klar over, og måske har Thorvaldsen derfor skildret ham, som om han står og skuler mod os.

Thorvaldsen skabte Vulkan i en forholdsvis sen alder. Det er måske grunden til, at guden er fremstillet som en kraftfuld og moden mand. Skulpturen har flere lighedstræk med Thorvaldsens selvportrætstatue, som Thorvaldsen modellerede året efter i 1839. Også selvportrættet viser en moden mand, der er skildret i en pause fra det fysiske arbejde, med sine arbejdsredskaber i hånden og med et af sine arbejder ved siden af sig.

Udtryk og form
Vulkan udtrykker med sin krop en maskulin styrke, mens hans ansigt udtrykker eftertænksomhed. Hans klædedragt er åben over brystet, og muskler og blodårer er tydelige og markerede efter det hårde smedearbejde. Det indadvendte, tankefulde udtryk opleves ofte i andre skulpturer af Thorvaldsen, men her har det også en snært af melankoli og tristhed. Måske har Thorvaldsen ønsket at henvise til Vulkans situation som forsmået ægtemand.

Ifølge myterne var Vulkans ene fod vanskabt. Thorvaldsen har undladt at vise det tydeligt, da han stræbte efter nyklassicismens ideal om en formfuldendt og ideal krop. Han har blot diskret hentydet til foden ved at lade Vulkans højre fod støtte på amboltens sokkel. Et træk han har lånt fra antikke gengivelser af smedeguden.

Thorvaldsens inspiration
Thorvaldsen lod sig inspirere af antikkens kunst. Man finder derfor flere ligheder mellem Thorvaldsens Vulkan og antikkens skildringer af guden. Hovedbeklædningen og våbnene har Thorvaldsen fundet formen til i antikke skulpturer af guden. Men Thorvaldsen har ikke fulgt antikkens fremstillinger af Vulkan med en synlig deform fod. Både hans skulptur og relief, Amors pile smedes i Vulkans værksted, antyder kun Vulkans handicap med en løftet fod.

Udsmykning af Christiansborg Slot
Vulkan var oprindelig tænkt som en del af en skulpturgruppe på fire, der skulle indgå i en udsmykning af det indre Christiansborg Slot. Denne bestilling havde Thorvaldsen fået af arkitekten C. F. Hansen, der stod for genopbygningen af slottet efter branden i 1794. Thorvaldsen ønskede i udsmykningen at vise en sammenhængende gruppe, og inspirationen fandt han i sit eget relief fra 1810 Amors pile smedes i Vulkans værksted.

Thorvaldsens Museums marmorversion af Vulkan er en såkaldt kopihugning udført i 1861 efter Thorvaldsens død.

Foto: Pernille Klemp