Thorvaldsens Museum
Thorvaldsens Museum, Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 København K
Telefon 33 32 15 32, Fax 33 32 17 71, E-mail: thm@thorvaldsensmuseum.dk
Web: www.thorvaldsensmuseum.dk, tilbygningen.dk

Thorvaldsens antiksamling

Antik sølvmønt fra Theben

Antik sølvmønt fra Theben, med barnet Herkules i kamp med slangerne, K 304

Herkules’ styrke som barn
Ifølge antikkens mytologi blev gudinden Juno jaloux på den spæde Herkules, fordi han var barn af hendes mand, den øverste gud Jupiter, og en anden kvinde. Hun sendte derfor to slanger afsted for at dræbe Herkules. Men Herkules var stærk, og med de bare næver kvalte han de to giftslanger.

Mønten fra Theben
Motivet er gengivet på en sølvmønt fra den græske bystat Theben. Herkules havde en stærk tilknytning til byen. Ifølge myterne voksede han op her, og da han blev voksen giftede han sig med Megara, der var prinsesse af Theben.

Foto: Pernille Klemp