Maximilian I

Et kongeligt magtbillede
Indtil 1900-tallet blev rytterstatuer betragtet som den fornemste portrætgenre. Det havde været almindeligt for herskere siden antikken at manifestere deres magt igennem offentlige kunstudsmykninger og deres persons betydning igennem rytterstatuer. Thorvaldsens rytterstatue af Maximilian I var et bestillingsarbejde for Ludwig af Bayern og skulle være et symbol på kongens højhed. Kongen af Bayern var en kunstelskende regent, der hyldede nyklassicismens kunst og fik stor indflydelse på byen Münchens udvikling.

Rytterstatuen af Maximilian I skulle også være en markering af Bayerns selvstændighed. Maximilian I (1573-1651), Ludwig I’s forfader, var Bayerns første kurfyrste og havde kæmpet for Bayerns selvstændighed under 30-årskrigen i 1618-1648. Det samme havde Ludwig I’s fader Maximilian Joseph (1756-1825) gjort i sin regeringsperiode fra 1799-1825. Maximilian Joseph opnåede at blive den første konge af Bayern, udpeget af den franske Kejser Napoleon, fordi han havde kæmpet for Napoleon under Napoleonskrigene. Formålet havde været at undgå indlemmelse i Preussen.

Udtryk og form
Thorvaldsen har fremstillet Maximilian I som en kontrolleret og rolig hersker. Hans hest står næsten stille. Men han er på vej: hans løftede arm med den bydende finger og hans modsatrettede blik giver indtryk af, at han giver en ordre om at fortsætte.

I stedet for at arbejde med bevægelse i hesten og andre voldsomme effekter har Thorvaldsen sigtet mod enkelhed og harmoni. Det var hans måde at udtrykke det ideale på indenfor nyklassicismen.

Kurfyrstens beklædning er autentisk, det vil sige, at den minder om den type kampuniform, som man bar i kurfyrstens samtid. Dette realistiske element ses ofte i Thorvaldsens portrætter fra 1820erne og 1830erne.

Thorvaldsens inspiration
Det var Ludwig af Bayern, der i kontrakten med Thorvaldsen havde stillet krav om, at kurfyrsten skulle afbildes i sin samtids typiske beklædning. Det var nok nødvendigt at skrive ind i kontrakten, da Thorvaldsen tidligere havde afbildet en anden nationalhelt, den polske marskal Józef Poniatowski, iført antik klædedragt. De antikke referencer var karakteristisk for hans tidlige portrætter. Thorvaldsens opfyldte kongens krav, men det krævede nogle forundersøgelser.

Som forlæg for kurfyrstens realistiske beklædning og hestens tidssvarende saddel benyttede Thorvaldsen tegninger af rustninger og seletøj og sadler fra Maximilian I’s tid. Det kunne man dengang finde udstillet i Münchens Tøjhus og Kongelige Saddelkammer.

Maximilians rytterstatue er trods den virkelighedstro stil også inspireret af antikkens rytterstatuer. Det drejer sig om rytterstatuen af kejser Marcus Aurelius, der har været et forbillede for de fleste rytterstatuer siden renæssancen, og som Thorvaldsen kendte særligt godt. I 1835 fik han nemlig til opgave at restaurere den. Rytterstatuen af Maximilian I fik aldrig den antikke rytterstatues voldsomme og kraftfulde udtryk, men kurfyrstens løftede arm og hestens stilling er lånt herfra.

Statuens historie – en kamp om billedhuggerens gunst
Den bayerske Kong Ludwig af Bayern bestilte rytterstatuen, da Thorvaldsen besøgte München i 1830. Den blev modelleret i 1833-35. Som led i kongens planer om at gøre München til en prominent, kongelig stad fyldt med stor arkitektur og kunst blev rytterstatuen opstillet i bronze på Wittelsbacher Platz i 1839 – en ny, offentlig plads, hvor den fortsat står.

Under tidligere rejser til Italien havde Ludwig I mødt den danske billedhugger og bestilt andre værker af ham, blandt andre Jægeren Adonis. Den bayerske konge og Thorvaldsen udviklede siden hen et venskab og en gensidig respekt, der førte til, at Ludwig I forsøgte at overtale Thorvaldsen til at overdrage sin samling af skulpturer til München, der til gengæld ville ære ham med et museum.

Bestillingen af rytterstatuen kan have været et forsøg på at lokke Thorvaldsen til byen. Men det endte som bekendt med, at han i stedet skænkede sine kunstsamlinger til sin fødeby København, der byggede Thorvaldsens Museum.

Foto: Pernille Klemp