Thorvaldsens Museum
Thorvaldsens Museum, Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 København K
Telefon 33 32 15 32, Fax 33 32 17 71, E-mail: thm@thorvaldsensmuseum.dk
Web: www.thorvaldsensmuseum.dk, tilbygningen.dk

Ægyptisk samling

Ushabti

Ushabti er en lille menneskefigur, som de døde fik med i graven. Ushabtierne skulle, i følge den oldægyptiske dødetradition, arbejde på Osiris’ marker i dødsriget i stedet for den afdøde. Der kunne i en enkelt grav være flere hundrede ushabtier. Ushabtierne forestiller ofte mumier, der holder landbrugsredkaber i hænderne. Figurerne dukkede op i det Mellemste Rige (ca. 2130-1640 f. Kr.), men blev mest brugt i Nye Rige (ca. 1550-1070 f. Kr.), og blev givet som gravgods til både rige og fattige.