George Gordon Byron

Digter og græsk frihedskæmper
Thorvaldsen fik mange bestillinger på portrætter af kendte personer. En af dem var den engelske digter Lord Byron. Hans statue, der blev udført efter Byrons død, viser digteren som en heroisk, skabende kunstner i færd med at skrive sit gennembrudsværk Childe Harold’s Pilgrimage. Monumentet er et mindesmærke, hvilket kraniet til højre for søjlen giver et vink om. Kraniet kunne også referere til den romantiske digters tekster, hvor kranier nævnes som drikkebægre.

Lord Byron (1788-1824) var én af sin tids mest berømte romantiske digtere, men berygtet i sit hjemland, fordi han i sin kunst angreb de fremherskende politiske, samfundsmæssige og kunstneriske idealer. Han skabte også skandale, fordi han forlod sin første hustru. Byrons digte var fyldt med en stærk melankolsk stemning. Heri opstod den ’byronske helt’, der var en rastløs og tungsindig karakter, der kæmpede mod de gældende samfundsnormer. Byron rejste siden mod Grækenland, som han i sine digte havde vist sympati for. Han ønskede at deltage i det græske folks kamp for selvstændighed, da hans vision var, at antikkens store græske kultur skulle genopstå. Han døde i 1824 af gigtfeber inden han nåede i kamp.

Thorvaldsen har fremhævet digterens engagement i den græske frihedskamp ved at placere Byron på noget, der minder om ruinerne af et græsk tempel. Digteren sidder på en slags friseudsmykning fra et tempel, og hans fodstøtte minder om et fragment af en antik tempelsøjle.

Udtryk og form
Byron er vist siddende som den tænksomme digter. Det var en typisk måde at portrættere forfattere på i tiden. Thorvaldsen kan med den siddende stilling også have ønsket at fjerne fokus fra, at Lord Byrons krop ikke var perfekt, for i stedet at fremhæve hans ansigt, som han vender op mod lyset som for at modtage den guddommelige inspiration.

Byron er skildret iført sin samtids klædedragt. Hans moderne kappe med mange folder og lag udtrykker noget tungt, komplekst og uroligt. I kontrast til det står Byrons enkle ansigtsudtryk med idealiserede, udglattede ansigtstræk. Forholdet mellem krop og ansigt antyder en modsætning mellem Byron som en historisk, dødelig person og som en ophøjet og ideal digter.

En skulptur bliver til
Bestillingen på Lord Byrons portrætstatue kom fra en gruppe af hans venner i 1829. De ville ære digteren efter hans tidlige død i 1824. Den endelige skulptur blev udført i marmor og opstillet i Trinity College i Cambridge.

Til den endelige marmorversion ændrede Thorvaldsen nogle træk. Han benyttede kroppen fra denne gipsstatue, men lånte mere realistiske træk til ansigtet fra en portrætbuste af Byron, som han havde udført i 1817.

Portrætstatuen findes også i marmor ved Villa Borghese i Rom.