Thorvaldsens Museum
Thorvaldsens Museum, Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 København K
Telefon 33 32 15 32, Fax 33 32 17 71, E-mail: thm@thorvaldsensmuseum.dk
Web: www.thorvaldsensmuseum.dk, tilbygningen.dk

Guder og helte i antikkens mytologi

Myten om kærlighedsgudinden Venus

Født af havets skum
Der findes to myter om Venus’ tilblivelse. Den første stammer fra den græske digter Homer, der fortæller, at Venus var datter af den øverste gud Jupiter og den jordiske kvinde Dione. Den anden myte om gudinden fortælles af den antikke digter Hesiod (ca. 700 f. Kr.). Her er hun datter af Uranos, og kom moderløs til verden. Venus fødtes ifølge Hesiod af det skum, der blev dannet, da Uranus’ søn Kronos, kastede sin tyranske faders afskårne kønsdele i havet. Fra havet blæste vindguden Zefyr Venus til Cypern på en muslingeskal.

Elskovsgudinden og hendes magiske bælte
Venus blev ført op på Olympen, hvor Jupiter, gudernes overhoved, prøvede at forføre hende. Men da gudinden modsatte sig dette, hævnede han sig, ved at tvinge hende til at indgå ægteskab med den grimme, halte smedegud, Vulkan. Venus holdt ikke nok af Vulkan og tog adskillige elskere både dødelige og ikke dødelige. Blandt dem kan nævnes krigsguden Mars og Adonis.

Venus’ magt inden for elskov og kærlighed viste sig også gennem de hjælpere hun havde. Med Mars fik hun sønnen Amor. Ham sendte hun ud, for at han kunne ramme mennesker og guder med sine forelskelsespile. I Venus’ kreds fandtes også frugtbarhedsgudinderne Gratierne, der var en form for hofdamer for Venus.

Venus var kendt for sin ekspertise inden for elskov, og blev ofte bedt om hjælp i sådanne affærer. Hun ejede et magisk bælte, der kunne få den, der bar det, til at udstråle ynde og uimodståelighed. Juno fik en gang gavn af bæltet, da hun skulle forføre sin troløse mand Jupiter.

Paris’ dom
Myten om Paris’ dom beskriver, hvordan Venus deltog i en skønhedskonkurrence og vandt den.

Til et bryllup på Olympen havde man glemt at invitere stridens gudinde Eris. Hun hævnede sig ved at møde op til festen og kaste et gyldent æble ind iblandt guderne. På æblet stod ”til den skønneste”.

Alle gudinderne mente hver især at æblet tilkom dem. For at forhindre en strid, afholdt man en skønhedskonkurrence. Det var de tre mest kvalificerede gudinder, Juno, Minerva og Venus, der skulle kæmpe om titlen. Dommeren skulle være upartisk, og man valgte derfor den jordiske hyrde Paris, søn af kong Priamos af Troja.

Det var svært for Prins Paris at være objektiv. Juno lovede ham magt, Minerva lovede ham visdom, og Venus lovede ham den smukkeste kvinde på jorden. Det sidste tilbud kunne Paris ikke modstå. Han valgte Venus, som modtog æblet og dermed vandt skønhedskonkurrencen.

Det, der begyndte med en uskyldig konkurrence, endte med at få store konsekvenser. Den smukkeste kvinde på jorden var den skønne Helena, som allerede var gift med Kong Menelaos af Sparta. Paris drog til Sparta for at hente Helena og bringe hende med sig hjem til Troja. Menelaos’ beslutning om at hente Helena tilbage, var første skridt mod den Trojanske krig Trojanske krig og Trojas fald.

Venus i mytologien og kunsten
I den græske mytologi kendes Venus som Afrodite ”den skumfødte” eller Anadyomene ”den af havet opstegne”. Grækerne tilbad hende også som den himmelske Urania i kraft af hendes oprindelse fra himmelguden Uranos.

Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen brugte i sin kunst udelukkende de romerske navne for guderne og gudinderne. I hans Venus-skulptur, optræder hun som den triumferende gudinde, der betragter sin præmie, det gyldne æble. Hendes komplicerede kærlighedsaffære er baggrund for motivet i relieffet Amors pile smedes i smedeguden Vulkans værksted.