Amor hos Anakreon. Vinteren

Et billede på alderdom og vinter
I relieffet har Thorvaldsen sammenkoblet to fortællinger og pointen synes at være, at man aldrig bliver for gammel til kærlighed. Den ene fortælling handler om livets og naturens gang og den anden om at blive forelsket.

Naturens gang er symboliseret ved naturguden Bacchus’ tyrsosstav med koglehoved og kanden med vinbladsranke til venstre i relieffet. De er naturgudens attributter. Ildstedet til højre i relieffet er et billede på naturens sidste stadie, Vinteren. Ildstedet henviser til Anakreons alder, mens de to første ting refererer til, at digteren Anakreon (563-478 f.Kr.) dyrkede guden Bacchus som sin inspirationskilde.

Relieffets emne om kærlighed er inspireret af et digt fra antikken om den gamle digter Anakreon. En dag finder han en frysende dreng ude i vinterregnen og lukker ham ind i varmen. Drengen viser sig at være elskovsguden Amor, der som tak for omsorg og varme gør digteren forelsket ved at stikke ham i hjertet med en af sine kærlighedspile.

Thorvaldsen holdt meget af elskovsguden og fremstillede utallige relieffer med den vingede, frække dreng. Thorvaldsen har her skildret Amor fra sin overrumplende side. Samtidig med at han vender sin kolde krop mod ildstedets varme til højre i relieffet, overrasker han Anakreon ved at ramme ham med én af sine kærlighedspile. Anakreon har kun lige opfattet situationen og sidder nærmest lammet af følelsen af forelskelse.

Udtryk og form
Relieffets figurer er formfuldendte i deres fremtoning. Den klare, harmoniske og ideale form var karakteristisk for Thorvaldsens nyklassicistiske stil.

Motivet er komponeret afbalanceret inden for relieffets ramme. Thorvaldsen har fordelt de symbolske elementer ligeligt på hver sin side af midteraksen: den påklædte mand sidder til venstre med lyre, kande og tyrsosstav og den nøgne dreng står til højre med ild, lampe og bue.

Relieffet er hugget i græsk, parisk marmor, dvs. marmor fra den græske ø Paros. Det ses på marmorets tydelige grovkornede krystaller, der glimter i lyset. Det var en undtagelse fra Thorvaldsens side, da han i næsten alle andre marmorarbejder benyttede marmor fra Carrara i Italien.

Thorvaldsens inspiration
Scenen med Amor hos Anakreon stammer fra en samling græske digte, der kaldes Anakreontea, dvs. at de er skrevet af digteren Anakreon eller af hans efterlignere. De er blevet til i Antikken omkring år 100 f.Kr. og handler hovedsageligt om kærlighed.

Flere kunstnere i Thorvaldsens samtid var optaget af samme anakreontiske fortælling, som Thorvaldsens relief refererer til. H. C. Andersen (1805-1875) skrev i 1835 eventyret Den uartige Dreng om en dreng, der rammer en gammel digter i hjertet med sin pil, så digteren bliver forelsket.

Relieffets historie
Amor hos Anakreon blev oprindeligt udført til den tyske greve Franz Erwin von Schönborn-Wiesentheid (1776-1840). Han havde tidligere købt Thorvaldsens relieffer Amor med en svane og drenge, der plukker frugt og Amor og den unge vingud Bacchus stamper druer, der er billeder på henholdsvis sommer og efterår. Relieffet, der forestiller Amors besøg hos Anakreon, var populært i tiden, og i Thorvaldsens regnskabsbøger kan man læse, at det blev kopieret mange gange.

Denne udgave i parisk marmor udførte Thorvaldsen til den engelske kunstsamler Thomas Hope. Han modtog relieffet i 1828 sammen med sin længe ventede hovedbestilling, Jason med det gyldne skind, der var Thorvaldsens gennembrudsværk.

Thorvaldsens Museum købte marmorrelieffet i 1917, da Hopes kunstsamlinger blev opløst og solgt på auktion i London.

Foto: Ole Woldbye