Friedrich Schiller

Et monument over geniet
I 1830 fik Thorvaldsen en henvendelse fra en gruppe borgere i Stuttgart, der ville opføre et monument over den afdøde tyske digter og filosof Friedrich Schiller. Thorvaldsen var et naturligt valg som én af Europas største billedhuggere.

Friedrich Schiller (1759-1805) var blevet berømt for sine tanker om den menneskelige og individuelle frihed. Hans tanker om mennesket som et selvstændigt tænkende væsen, med en handlekraft til at frigøre sig fra samfundets hierarkier, var blevet til et forbillede for det nye borgerskab i Europa. De så hans idéer som inspiration til deres egen vej frem i samfundet.

I Thorvaldsens skulptur er Schiller ikke skildret som den fortaler for frihed, mange i Tyskland anså ham for at være. I stedet har Thorvaldsen sat fokus på Schiller som et tænksomt, inspireret geni, der står midt i et tankeforløb. Laurbærkransen er en hyldest til digteren og filosoffen som et ophøjet, skabende individ.

Udtryk og form
Statuen af Schiller udtrykker med sin eftertænksomhed og gestik romantikkens ideal om en forening af fornuft og følelse.

Fornuften og tankens kraft og betydning for den kunstneriske proces har Thorvaldsen fremhævet med Schillers sænkede ansigt, indadvendte blik og tillukkede kropssprog. Venstre hånd er sænket og holder en bog. Hans pegefinger markerer den side, han er nået til. Digteren er ved at filosofere og optaget af sine indre tanker. Fokus er fjernet fra kroppen, som Schiller beskytter ved at samle sin kappe omkring sig.

Centrum i statuens komposition er netop der, hvor kappen samles ved digterens bryst. Her peger hånden med blyanten mod hjertet. Det er en henvisning til følelserne, som i romantikken blev anset for at være lige så vigtig for den kreative proces som fornuften.

Thorvaldsens inspiration
Schillers ansigt har Thorvaldsen udført efter en buste af Schiller, lavet af den tyske billedhugger Johann Heinrich Dannecker (1758-1841).

Måden, Schiller holder sin kappe op om sig i fyldige folder, er inspireret af antikkens klædedragter. Referencer til antikken var karakteristisk for Thorvaldsens tidlige portrætter, som for eksempel Maria Fjodorovna Barjatinskaja.

Schiller-statuen er derimod et af Thorvaldsens senere portrætter. Han er derfor heller ikke iført antik klædedragt, men en samtidig, moderne frakke. Schillers individuelle ansigtstræk og frakken er realistiske træk, der karakteriserede Thorvaldsens portrætter fra 1830erne.

Tysklands første digtermindesmærke
I 1830 modtog Thorvaldsen bestillingen på Schillers portrætstatue fra en forening i Stuttgart. Det blev det første mindesmærke over en digter i Tysklands historie.

Thorvaldsen udførte selv en skitsemodel til skulpturen i 1835. Selvom modellen blev modelleret op i stort format af den tyske billedhugger, Wilhelm Matthiä (ca. 1807-1888), er det endelige resultat meget tæt på Thorvaldsens skitsemodel.

Den næsten fire meter høje portrætstatue af Schiller blev opstillet i bronze på den senere Schillerplatz i Stuttgart den 8. maj 1839. Thorvaldsen udførte som en gestus til byen skitsemodellen uden betaling. Byen Stuttgart hædrede ham siden ved at udnævne ham til æresborger i 1841.

Thorvaldsens Museum erhvervede originalmodellen i gips til statuen i fuld størrelse i 1857.

Foto: Pernille Klemp