Tilbygningen
Udskrift venlig version

Kategori

Stilperiode

Antikkens romerske kunst

Den antikke romerske kunst er inddelt i perioder, som er afgrænset af det romerske riges forskellige styreformer. Thorvaldsens Museum har romersk kunst fra republikansk tid og fra kejsertiden.

Fortolkninger

Uddybende tekst

Romersk portrætkunst
Blandt antikkens romerske kunstværker findes mange portrætter. Det var ikke kun kendte mennesker, som blev portrætteret, men alle der havde den fornødne økonomi til at betale billedhuggeren. Skulpturerne blev opstillet i private hjem, på offentlige pladser og ved grave. Romerske portrætter i marmor var ikke hvide, som vi kender dem i dag. De var bemalede så ansigterne fik en naturlig kulør og tøjet var farvestrålende. De fleste er i dag uden farve på grund af vejrets påvirkning gennem århundreder.

Den republikanske periode, ca. 500-31 f.Kr.
Den republikanske periode begyndte, da de etruskiske konger blev fordrevet fra Rom og den romerske republik Læs introduktion blev oprettet. Den varede indtil slaget ved Aktium i 31 f.Kr., Læs introduktion, hvor kejserdømmet blev etableret.

Romerne havde tradition for at opstille voksmasker af deres forfædre Læs introduktion i husene. Ved dødsfald i familien blev maskerne taget med til begravelsen, som en slags deltagere. Den tradition var med til at påvirke portrætkunsten mod realistiske gengivelser af mennesket.

Efter at romerne havde erobret Grækenland Læs introduktion i 100-tallet f.Kr., tog de en masse græske kunstværker med sig tilbage til Rom. Romerne blev så begejstret for græske skulpturer, at de begyndte en omfattende kopivirksomhed, i takt med at det ikke længere var så let at skaffe originale værker. Kopierne af de græske skulpturer blev opstillet i haver, søjlegange, i biblioteker, på offentlige pladser og i private hjem

Mod slutningen af perioden blev der fremstillet statuer som var sammensat af de to stilarter: græsk og romersk. Det var idealiserede atletiske kroppe i græsk stil og med realistiske ansigtstræk, der viser tydelige alderstegn efter romersk forskrift.

Kejsertid, 31 f.Kr.- ca. 400 e.Kr.
Kejsertiden begyndte, da Augustus (31 f.Kr.-14 e.Kr) blev sejrherre i slaget ved Aktium og efterfølgende den første kejser af Rom. Samtidig med oprettelsen af kejserdømmet blev også den kunstneriske stil ændret. Den romerske realisme blev afløst af en mere idealiserende retning, der var inspireret af den klassiske græske stil fra 400-tallet f.Kr. Portrætterne var stadig individualiserede, det vil sige, at man sagtens kunne kende den ene fra den anden. Men de var samtidig stærkt forskønnende og viste et idealbillede af den, der blev portrætteret.

Den nye romerske stil fungerede som et visuelt politisk program. Ved at bruge den klassiske, græske stil sammenlignede kejser Augustus indirekte sit nye styre, kejserdømmet, med Athens storhedstid.

I midten af 100-tallet e.Kr. blev marmor det mest fortrukne materiale til at fremstille portrætter. Tidligere havde bronze været det mest populære. Der er meget få antikke bronzeskulpturer bevaret, da de fleste er blevet smeltet om, og materialet brugt til våben. En del af forklaringen på interessen for marmor Læs introduktion var, at billedhuggerkunsten havde nået et teknisk højdepunkt. Man havde perfektioneret brugen af bor, til f.eks. frisure med krøller, hvilket gav større dybde og skygge. Pupiller blev også boret ud og skulpturerne blev finpolerede.

I den sene kejsertid var der store omvæltninger i det romerske rige. Kejser Konstantin den Store (306-337 e.Kr) flyttede romerrigets hovedstad fra Rom til Konstantinopel, det nuværende Istanbul. Kejseren var dog splittet mellem de to byer og deres betydning. Han stod med den ene fod i Rom, der stod som symbol på de gamle romerske guder og rigets glorværdige fortid, og den anden i det kristne Konstantinopel og rigets fremtid.

Kunsten i det sene kejserrige viser ikke samme nytænkning som i tidligere perioder. Man genbruger i højere grad stiludtryk fra tidligere, typisk fra den klassiske kunst. Konstantins portræt gengiver en stor bred mand med et tungt hageparti og dybtliggende øjne. Hans frisure er meget forenklet og minder nærmest om en hue, hvilket viser tilbage til portrætter af militær-kejseren Trajan (98-117 e.Kr.).