Tilbygningen - Studiesalen - Landskab ved Arresø
Tilbygningen
J.Th. Lundbye: Landskab ved Arresø, B 253
Udskrift venlig version Sluk og tænd tekst

Kategori

Thorvaldsens malerisamling

Landskab ved Arresø

Johan Thomas Lundbyes maleri forestiller et landskab fra Sjælland. I maleriet fremstilles natur, dyr og mennesker på en idealiseret måde. Maleriet blev Lundbyes nationalromantiske gennembrudsværk.

Kunstner

Johan Thomas Lundbye (1818-1848)

Datering

1838

Mål

94×126 cm

Materiale

Olie på lærred

Inv. nr.

B 253

Film

Mine fødder blev helt tunge

Uddybende tekst

Det nationalromantiske landskab
Nationalromantikken er en periode i dansk kunst, hvor mange danske kunstnere blev grebet af en stærk nationalfølelse. Malerne ville dyrke det, der var karakteristisk for det danske og for Danmark. Den danske landskabsmaler Johan Thomas Lundbye var en af de kunstnere, der ville male fædrelandet, så det tog sig så storslået og oprindeligt ud som muligt. Han skrev selv: ”Hvad jeg som Maler har sat som mit Livsmaal er: At male det kjære Danmark”.

Det var da også med Lundbyes maleri af landskabet ved Arresø, at det nationalromantiske landskabsmaleri fik sit gennembrud. I maleriet skildres den sjællandske natur på en storslået måde. Landskabet åbner sig som et panorama. Under den store himmel med de flotte skyformationer tager flyvesandsbakkerne ved Tisvilde sig lige så imponerende ud, som var de bjerge. Maleriet fremhæver det særligt danske i sin skildring af natur, dyr og mennesker på en idealiseret og romantiseret måde.

I Lundbyes maleri er der flere elementer, der fungerer som symboler på noget karakteristisk dansk. Det er f.eks. ikke tilfældigt, at man ser to storke stå til højre i billedet. Storken har altid været opfattet som en typisk national fugleart. Skildringen af køerne og fårene skal henvise til den traditionelle opfattelse af Danmark som et landbrugsland, mens de legende børn er skildret med bare fødder i en naturlig og oprindelig tilstand, som man også forbandt med landbefolkningen.

Lundbyes maleri viser desuden resterne af en kæmpehøj, som i det nationalromantiske landskabsmaleri blev det mest populære symbol til at markere Danmarks nationale fortidsskikke og historie. Kæmpehøjen er et gravmonument fra Danmarks oldtid. I Lundbyes maleri af En gravhøj fra oldtiden ved Raklev på Refsnæs Læs introduktion har han gjort det til hovedmotivet.

Form og udtryk
Lundbyes maleri fra Arresø viser malerens tilknytning til det danske guldaldermaleri Læs introduktion. Den gennemarbejdede stil med de mange detaljer er typisk for den malestil, som maleren C. W. Eckersberg Læs introduktion indførte i dansk kunst. Også skildringen af fortrinsvis idylliske og idealiserede Læs introduktion motiver er et træk, der går igen i mange værker fra den danske guldalder.

Lundbye var også inspireret af sin lærer på Det Kgl. Danske Kunstakademi Læs introduktion
, J. L. Lund, der selv var landskabsmaler og velorienteret i udlandets romantiske Læs introduktion samtidskunst. Idéen om at skildre Danmark på en mere oprindelig og karakteristisk måde er et udtryk for en romantisk holdning, som Lundbye bl.a. fik formidlet af Lund. Derudover var Lundbyes stærke fædrelandskærlighed, som han gav udtryk for i sin kunst, i sig selv typisk romantisk.

For at få det særligt nationalromantiske frem i sine malerier ændrede Lundbye på den iagttagede virkelighed. F.eks. er placeringen af kæmpehøjen i Lundbyes billede i et sumpet område nær en sø usandsynlig, fordi det strider imod fortidens gravskikke. Flyvesandsbakkerne i baggrunden er skildret større, end de var i virkeligheden, mens søen også synes at være vokset i dimensionerne.

Maleriets placering i Thorvaldsens malerisamling
Lundbyes maleri blev købt af Kunstforeningen i København, selv om Thorvaldsen oprindeligt havde været interesseret i at erhverve det. Kunstforeningen
udloddede maleriet til deres medlemmer, som det var sædvanlig praksis, og Thorvaldsen vandt det så rent faktisk ved lodtrækning. På den måde blev det alligevel del af Thorvaldsens malerisamling. Efter sigende skete det ikke helt tilfældigt.

Foto: Pernille Klemp