Tilbygningen - Studiesalen - Myten om Laokoon
Tilbygningen
Udskrift venlig version

Kategori

Myter og sagn

Myten om Laokoon

Laokoon er en tragisk figur i antikke kilder og kunst. Han var en præst fra den sagnomspundne by Troja, som den romerske forfatter Vergil skriver om i sit værk Æneiden. Laokoon forbindes med Den Trojanske Krig og Trojas fald. Han forudsiger grækerens erobring af Troja og forsøger forgæves at ændre byens skæbne, men guderne sender dødbringende slanger efter ham og får gjort ham tavs.

Uddybende tekst

Laokoon ifølge Vergil
Myten om Laokoon i flere variationer. I Vergils Æneide fortælles det, at Laokoon var præst for havguden Neptun, og at han ender med at blive ofret af guderne for, at grækerne kan indtage Troja. I Vergils Æneide beretter hovedpersonen Æneas om Trojas fald i krigen mod grækerne. For at komme ind bag de tykke, trojanske bymure, byggede grækerne med snilde den såkaldte Trojanske Hest. Det var en kæmpestor hul træhest, hvori de græske soldater kunne gemme sig og dermed narre trojanerne til at tro, at de var rejst hjem og kun havde efterladt sig en gave. Laokoon gennemskuer grækernes plan og støder et spyd op i træhestens bug for at overbevise de andre trojanere om, at det er en fælde. Men grækerne har guderne på deres side og krigsgudinden Athene sender to mægtige søslanger efter Laokoon og hans to sønner. Trojanerne tror, at Laokoon bliver straffet for at mishandle træhesten og beslutter sig derfor for at give grækernes gave en æresplads inde i Troja. Da natten falder på, springer grækerne ud af hesten og overrumpler med lethed trojanerne.
Vergil er den første og eneste af de antikke forfattere, der lader både Laokoon og hans to sønner omkomme under slangeangrebet.

Alternative versioner af Laokoon-myten
Vergils udgave af Laokoon-myten er den mest udbredte version, men der eksisterer andre variationer over samme tema blandt de antikke skriftlige kilder. Hos digteren Euforion fortælles det, at Laokoon var præst for Apollon, men at han begår helligbrøde ved at have sex med sin kone foran kultbilledet i templet. Som straf skal Laokoon og hans sønner lade livet under søslangernes angreb, men den ene af sønnerne undslipper slangerne.

I dramatikeren Sofokles’ delvist bevarede tragedie dræber søslangerne begge sønner, mens Laokoon selv overlever angrebet for at begræde tabet af sine børn.

Et gennemgående træk i myten om Laokoon er angrebet fra søslangerne. Dødskampen er også det foretrukne Laokoon-motiv i antikkens skulptur og mosaikker. I Bertel Thorvaldsens egen afstøbningssamling Læs introduktion findes en afstøbning af Laokoons hoved Læs introduktion fra den såkaldte Laokoon-gruppe.