Tilbygningen - Studiesalen - Baggesen (1764-1826)
Tilbygningen
Udskrift venlig version

Kategori

Biografi

Baggesen (1764-1826)

Dansk forfatter kendt for rejseskildringen Labyrinten.

Uddybende tekst

Forfatter og oplysningsmand
Jens Immanuel Baggesen var klassicist og oplysningsmand – med andre ord dyrkede Baggesen ligesom Bertel Thorvaldsen de klassiske græske idealer og støttede samtidig op omkring det franske oplysningsprojekt og dennes dyrkelse af mennesket som et rationelt væsen.
Som oplysningsmand havde Baggesen det svært med den følelsesladede romantiske bevægelse, der med den unge Adam Oehlenschläger Læs introduktion i spidsen, strømmede ind over det danske land. Dette resulterede i begyndelsen af 1800-tallet i en litterær fejde mellem de to digtere – en fejde som Oehlenschläger blev sejrherrer af, da romantikken og den senere romantisme endte med at dominere dansk litteratur i mange år frem. Baggesen endte derfor som lidt af en outsider i det danske forfattermiljø.

I dag er Baggesen særligt anerkendt for sin rejseskildring Labyrinten (1792-93), der betegnes som en tidlig psykologisk roman. Udover romaner skrev Baggesen også digte på både dansk og tysk.

I 1819 skrev han en hyldestsang til Thorvaldsen Læs introduktion.

Læs mere i Brevarkivet