Tilbygningen - Studiesalen - Digtet "Herr Thorvald stod ved Marmorlast", Oehlenschläger
Tilbygningen
Bertel Thorvaldsen med Håbets gudinde, marmorstatue, A771
Udskrift venlig version Sluk og tænd tekst

Kategori

Litteratur

Digtet "Herr Thorvald stod ved Marmorlast", Oehlenschläger

Sang til Bertel Thorvaldsen skrevet af Adam Oehlenschläger i 1838

Uddybende tekst

Baggrund
Sangen er skrevet og fremført til en privat fest for Thorvaldsen, afholdt efter hans hjemkomst til Danmark i 1838. Sangen er skrevet til melodien: Kong Christian stod ved høien mast.

Indhold
I sangen hylder Oehlenschläger Læs introduktion Thorvaldsen som det store danske kunstnergeni, der imponerer både guder og mennesker og jager smagløsheden på flugt.

Sang

Herr Thorvald stod ved Marmorlast,
Men ei bag Dunst.
Hans Værge hamrede saa fast,
At Fliserne fra Blokken brast.
Da reiste Guder sig i Hast
Ved Thorvalds Kunst.
“Fly”! raabte Romeren – “hvo kan!
At maale sig med denne Dan –
Omsonst!”

Vor Helt gav Agt paa Nagets Brag –
Nu er det Tid!
Han slog paa Blokken Slag i Slag,
Til Ære for det danske Flag.
Da blev det atter Skiønheds Dag,
Ved Thorvalds Iid.
Og Smagløsheden krøb i Skiul,
Thi Thorvald kæmped, som Niels Juel
I Strid.

O Kunstnat! Glimt fra Island brød
Din tykke Sky.
Da ilte froe til Templets Skiød
De Kæmper, som Apollo lød;
Thi Heltens Mesterværker brød
Den tykke Sky.
“Fra Danmark lyner Thorvaldsen!”
Saa gientog altid Kunstens Ven
Paa ny.

Du Danskes Vei til Roes og Magt:
Talent! Genie!
Dig har han Tro tilbagelagt,
Du har ham Danmark atter bragt;
Og Glæden, rundt i Landet vakt,
Dybt føle vi.
Og froe med Larm og Sang og Spil
Vor Thorvaldsen vi hædre vil.
Skiænk i!

Lyt til flere af Oehlenschlägers digte om Thorvaldsen Læs introduktion.

Læs mere i Brevarkivet.