Tilbygningen - Studiesalen - Digtet "Herr Thorvald drog over salten Hav", Oehlenschläger
Tilbygningen
Jason med det gyldne skind. 1803
Udskrift venlig version Sluk og tænd tekst

Kategori

Litteratur

Digtet "Herr Thorvald drog over salten Hav", Oehlenschläger

Sang skrevet af Adam Oehlenschläger da Bertel Thorvaldsen besøger Danmark i 1819.

Uddybende tekst

Baggrund
Adam Oehlenschläger skrev sangen på vegne af Det Dramatiske-Literaire Selskab i forbindelse med en fest for Bertel Thorvaldsen, da han besøgte Danmark i 1819.

Indhold
I digtet behandler Adam Oehlenschläger Læs introduktion temaet fædrelandskærlighed og tillægger Thorvaldsen udelt glæde og rørstrømskhed ved synet af sin barndomsstad København.

Sang til Thorvaldsen

Herr Thorvald drog over salten Hav,
Til Roma Snekken mon stande,
Der satte de ham ved den Marmorgrav,
Saa drog de ad brusende Vande.

De vidste han eied et Nemme snildt
Til Kunsten med Lethed at lære,
De tænkte: den gode yske Pilt
Skal giøre sit Fædreland Ære.

End findes Kæmper der hobeviis,
Som tiene Gud Thor den Herre,
Men til at virke Vaulundurs Priis
Med Kløgten, findes der færre.

Thi toge de ham som han gik og stod
Og satte ham paa den Snekke.
Nu stod han bedrøvet, det unge Blod,
Og græd ved Myrternes Hække.

Han søgte forgiæves den danske Bøg
Og Taaren ham Øiet mon væde;
Han tænkte kun midt i den sydlige Spøg
Paa Nordens alvorlige Glæde.

“Op Thorvald! Taaren af Øiet visk,
Benyt dine Timer saa fage!
Sku atter dybt i Naturen frisk,
Og vend saa med Laurbær tilbage!”

Men ud han vandred af Byens Port
Og monne de Taarer aftørre,
Thi var end Nordboens Nemme stort,
Saa var dog Hiertet ham større.

Nu Tiden var endt, og han stod ved Strand,
Da monne ham Uro fortære,
Thi elsked han høit sit Fædreland,
Saa elsked han ogsaa sin Ære.

En Aften han stirred med Haand under Kind
Mens Gubben fortalte den Sage
Om Jason, som hented det gyldne Skind,
Og vendte tapper tilbage.

Da reiste sig Thorvald af Veemodsdunst,
Og Flammen i Øiet ham brændte:
“Det gyldne Skind er den gyldne Kunst,
Og Jason skal atter det hente!”

Og hurtig reiste sig Helten kiæk,
Og Helten under hans Hænder,
Og Billedet stod til Canovas Skræk,
Som vel Heimskringla nu kiender.

Thi neppe forstod hun din høie Natur,
Før Fama dit Rygte bebuder,
At, Thorvald, dit lille Brædeskuur
Stod fuldt af de græske Guder.

Din Krands er vundet! Som trofast Ven
Du vender atter tilbage,
At skue det elskte Land igien
Som skued din Barndoms Dage;

Og smiler i Venskabs Helligdom,
Hvor vi dig Takken frembære.
Ei Alexander til Babel kom
Med større Hæder og Ære.

Tak Thorvald, Tak for den Krands, du vandt,
Dens Blade jo dele vi alle!
Vaulundur atter sit Værksted fandt,
Og henrykt smiler Valhalle!

Lyt til flere af Oehlenschlägers digte til Thorvaldsen Læs introduktion.

Læs mere i Brevarkivet