Et renæssanceportræt
Thorvaldsens Museums Malerisamling rummer flere portrætter af Thorvaldsen . Portrætterne viser Thorvaldsen fra de unge år til hans alderdom og giver indblik i, hvordan forskellige kunstnere i 1800-tallet opfattede kunstnerrollen.

Koops portræt er en næsten fuldkommen kopi efter et maleri fra 1823 af den tyske maler Karl Begas (1794-1854). Begas var kendt for at eksperimentere med mange forskellige stilarter. Hans portræt af Thorvaldsen viser klare referencer til renæssancens portrættradition.

Udtryk og form
Renæssancepræget kommer til udtryk i Thorvaldsens lidt stive og statuariske kropsholdning og i maleriets komposition med et åbent vindue i baggrunden med udsigt til et landskab med bygninger. Også bordet i forgrunden med arbejdsredskaber som passer og mejsel, der fortæller om den portrætteredes erhverv, var typisk for renæssancens portrætkunst.

Maleriet gengiver Thorvaldsen omgivet af ting, der fremhæver hans kunstnerstatus. Til venstre i billedet ses statuen Håbets gudinde . Dette værk af Thorvaldsen vidner om hans store interesse for den tidlige antikke kunst . Som på mange renæssanceportrætter holder Thorvaldsen en symbolsk genstand i hånden. Det er en laurbærkvist og henviser til laurbærkransen som et typisk sejrssymbol i antikken . Kvisten henviser til Thorvaldsens status som én af sin samtids største billedhuggere.

I portrættet udstråler Thorvaldsen noget myndigt. Han har samtidig et eftertænksomt blik, som man ofte genfinder i hans egne skulpturer.

To malerier – samme motiv
Koops portræt af Thorvaldsen er en kopi efter et maleri, som Begas udførte som bevis for, hvad han havde lært i Rom, mens han var udsendt af Kunstakademiet i Berlin. Han tilsluttede sig Nazarenerne i Rom, en gruppe tyske kunstnere, der i et forsøg på at genoplive den kristne kunst søgte tilbage til den tidlige renæssancen , som de opfattede som mere from end den senere højrenæssance, den barokke periode mv.

En overgang boede Begas i samme hus som Thorvaldsen i Via Sistina i Rom. Dette samvær har givetvis givet Begas idéen til at udføre portrættet. Tilbage i Berlin blev Begas siden både hofmaler og professor. Danskeren Koop derimod fik aldrig stor anerkendelse som kunstner. Da han i 1821 kom til Rom 29 år gammel begyndte han af økonomiske årsager at kopiere andre maleres værker. Men han nåede aldrig frem til et selvstændigt kunstnerisk udtryk.

Koops maleri var allerede en del af Thorvaldsens malerisamling, da han i 1838 flyttede tilbage til København. Thorvaldsen har muligvis selv bestilt en kopi af Begas’ billede hos Koop.

Foto: Pernille Klemp