Et arkaisk billede på håb
Håbets gudinde var et stileksperiment fra Thorvaldsens side. Normalt hentede han inspiration i antikkens "klassiske perioder fra ca.480 f.Kr.-323 f.Kr, hvor skulpturerne havde bevægelse og kropslighed. Med Håbet afprøvede han et mere ubevægeligt udtryk, som er hentet i antikkens græsk-arkaiske stil fra omkring 600-480 f.Kr. . Stilen var knyttet til skildringer af guder og blev anset for et idealt formudtryk.

Statuen er en billedlig fremstilling af det at håbe. Granatblomsten i gudindens højre hånd er et symbol på håbet om gode og frugtbare tider. Den er ved at afblomstre og udtrykker dermed naturens forvarsel om en kommende frugt, granatæblet, der er et klassisk symbol på frugtbarhed og genopstandelse.

Gudinden udtrykker også en dobbelthed. På den ene side kommer hun os åbent i møde, på den anden side er det, som om hun tøver. Thorvaldsens skulptur udtrykker derfor en dobbelt oplevelse: at håbe det bedste, men frygte det værste.

Udtryk og form
Håbets gudindes enkle og stive form får gudinden til at virke fjern, men også fuldkommen og ideal.

Den strenge symmetri og frontale stilling er hentet i den typiske græsk-arkaiske kvindefigur fra antikkens arkaiske stilperiode . Hun har adskilte ben, men tager aldrig et rigtigt skridt. Hendes fodsåler hviler begge på jorden. Det er et træk, man også kender fra ægyptiske menneskefigurer .

Håbets dragt har smukke folder lagt i et meget kontrolleret mønster. Ansigtet har rene, enkle linjer. Materialet, den hvide Carrara-marmor , fuldender skulpturens ideale form.

Thorvaldsens inspiration
Inspirationen til Håbets gudinde fik Thorvaldsen, da han skulle restaurere nogle græske gavlskulpturer fra 500 f. Kr. De stammer fra Aphaia-templet på den græske ø Aegina og kaldes populært for Ægineterne. Skulpturen er næsten en tro kopi af to af de æginetiske gavl-figurer . Arkæologer havde udgravet dem i 1811, hvorefter de var blevet købt af Thorvaldsens ven, kronprins Ludwig af Bayern . Han bad efterfølgende Thorvaldsen om at restaurere dem og forsøge at genopstille dem i deres oprindelige gruppeopstilling.

Restaureringsopgaver kræver stor indlevelse i de fundne værkers stil og historie. Thorvaldsen har tydeligvis engageret sig meget i arbejdet med den arkaiske stil og været så tilfreds med opgaven, at han ønskede at gentage formen med statuen Håbets gudinde.

Skulpturens historie
Håbets gudinde blev modelleret i 1817 – samme år, som Thorvaldsen færdiggjorde sin restaureringsopgave med skulpturerne fra Aphaia-templet i Ægina. Thorvaldsen havde stor respekt for antikkens kunstværker og var selv en ivrig samler af antikke og ægyptiske kunstgenstande. De kan i dag ses i antiksamlingen på Thorvaldsens Museum .

Thorvaldsen huggede ikke selv Thorvaldsens Museums skulptur i marmor. Den er en såkaldt kopihugning fra 1859

Foto: Pernille Klemp