Thorvaldsens Museum
Thorvaldsens Museum, Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 København K
Telefon 33 32 15 32, Fax 33 32 17 71, E-mail: thm@thorvaldsensmuseum.dk
Web: www.thorvaldsensmuseum.dk, tilbygningen.dk

Thorvaldsens skulpturer

Amor med lyren

Amor med lyren, marmorskulptur, A 33

Thorvaldsen og Amor
Amor er det motiv, Thorvaldsen har fremstillet flest gange i sin kunst. Billedhuggeren var betaget af det mytiske, vingede væsen, der bragte kærlighed til guder og mennesker. Han har både skildret Amor som lille barn, som yngling og voksen.

Ifølge antikkens mytologi var Amor barn af kærlighedsgudinden Venus og krigsguden Mars. Med sine kærlighedspile ramte han guder og mennesker, så de blev forelskede. I den romerske mytologi optrådte Amor også under navnet Cupido.

Thorvaldsens inspiration
Den lyrespillende Amor var et elsket motiv både i nyklassicismen og i antikken. Flere kunstnere havde før Thorvaldsen arbejdet med lignende skildringer af elskovsguden som barn. Blandt dem, som Thorvaldsen sandsynligvis har været inspireret af, er kollegaen Antonio Canova, der i 1816-17 udførte en Amor-figur med lyren til sin skulptur Najade.

En anden oplagt inspirationskilde til Thorvaldsens lille Amor-figur er en antik bronzefigur, som findes i Antiksamlingen. Den forestiller elskovsguden som barn, med vinger og næsten samme frisure som Thorvaldsens Amor.

En anden antik reference kunne være en kamé, dvs. et lille relief i ædelsten, der forestiller to Amor-figurer, der spiller på lyre og panfløjte. Thorvaldsen har kopieret motivet i en skitsetegning.

Skulpturens historie
Thorvaldsens skulptur af det lille Amor-barn blev oprindeligt modelleret i 1818 som del af skulpturgruppen Gratierne og Amor. Allerede samme år strømmede bestillinger ind på Amor-figuren som en selvstændig marmorskulptur. Blandt de første bestillere var den tyske diplomatfrue Caroline von Humboldt (1766-1829).

Mere end tolv kopier blev bestilt af Amor med lyren af forskellige europæiske kunstsamlere til at udsmykke deres hjem og haver.

Thorvaldsens Museums marmorkopi blev hugget i 1836.

Foto: Pernille Klemp