Thorvaldsens Museum
Thorvaldsens Museum, Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 København K
Telefon 33 32 15 32, Fax 33 32 17 71, E-mail: thm@thorvaldsensmuseum.dk
Web: www.thorvaldsensmuseum.dk, tilbygningen.dk

Ægyptisk samling

Kohlbeholder

Kohl er et sort pudder, som blev påført øjenomgivelserne med kohlstavens tykke ende vædet i vand. Kohl, der blev brugt af både kvinder og mænd, var den vigtigste del af ægyptisk kosmetik, som også inkluderede læbestift, rouge og øjenskygge.

Brugen af kosmetik i det gamle Ægypten havde adskillige funktioner. Den var forskønnende, afværgede øjeninfektioner og beskyttede imod solens stråler. Måske endnu vigtigere så mentes kosmetikken at kunne vække Horus-øjet, som symboliserede beskyttelse, helbredelse og genopstandelse.

I kohlbeholderen findes stadigvæk rester af den kohl, som beholderen oprindeligt blev brugt til.