Kohl er et sort pudder, som blev påført øjenomgivelserne med kohlstavens tykke ende vædet i vand. Kohl, der blev brugt af både kvinder og mænd, var den vigtigste del af ægyptisk kosmetik, som også inkluderede læbestift, rouge og øjenskygge.
Brugen af kosmetik i det gamle Ægypten
havde adskillige funktioner. Den var forskønnende, afværgede øjeninfektioner og beskyttede imod solens stråler. Måske endnu vigtigere så mentes kosmetikken at kunne vække Horus-øjet
, som symboliserede beskyttelse, helbredelse og genopstandelse
.
I kohlbeholderen findes stadigvæk rester af den kohl, som beholderen oprindeligt blev brugt til.