Tilbygningen - Studiesalen - Digtet "Fædreneland", Grundtvig
Tilbygningen
Thorvaldsens ankomst til Københavns red 17.sept. 1828
Udskrift venlig version Sluk og tænd tekst

Kategori

Litteratur

Digtet "Fædreneland", Grundtvig

Digt til ære for Bertel Thorvaldsen skrevet af N. F. S. Grundtvig i 1838.

Uddybende tekst

Baggrunden for digtet
Digtet er skrevet af den store danske salmedigter Grundtvig Læs introduktion til ære for Thorvaldsen i forbindelse med hans hjemkomst i 1838.

Kort om digtets indhold
Ligesom i Christian Winthers hyldestsang til billedhuggeren Læs introduktion, er det i Grundtvigs digt forkærligheden for fædrelandet og det nationale, der er omdrejningspunktet. Thorvaldsens tilknytning til det nordiske markeres digtet igennem ved, at billedhuggeren refereres til som Thor eller Vingthor. På den måde drager Grundtvig en parallel til tordenguden fra den nordiske mytologi. Noget tyder på, at Thorvaldsen har taget denne sammenligning til sig. I hvert fald bringer Thorvaldsens eget selvportræt Læs introduktion mindelser om netop den mytologiske Thor.

Til Thorvaldsen

Fædreneland!
Lysere tindrer din Stjerne,
Sønnen kom hjem fra det Fjerne,
Fløi over Strand.
Palmerne favre,
Myrte og Laure
Fængsle nu Thor;
Nordstjernen blinker,
Bøgholmen vinker:
Yndigst er moderlig Jord.

Fædreneland!
Mød ham med udbredte Arme,
Favn ham med moderlig Varme
Tryl, som du kan!
Øine, som funkle
Mildt i det dunkle,
Straaleglands tee!
Kinder, som gløde
Roserne røde
Yndeligt plante paa Snee

Fædreneland!
Riig kun på Bøge og Vipper
Fattes du Bjerge og Klipper,
Hent dem paa Stand!
Thor dem udhugged’,
Rota dem Vugged’
Vildt over Søe;
Sommer og Vinter
Kridhvide Klinter
Kneise paa Bøgenes Øe.

Fædreneland!
Gud som i Hedenolds Dage
Sangerne stamme fra Brage
Trindt om din Strand
Morgen og Aften
Daaden og kraften
Løfter i Sky:
Gamle og Unge
Enstemmig sjunge:
Vingthor er vaagnet paany!

Lyt til flere af 1800-tallets digte om Thorvaldsen og hans kunst Læs introduktion

Læs mere i Brevarkivet.