Tilbygningen
Bertel Thorvaldsen med Håbets gudinde, marmorstatue, A771
Udskrift venlig version Sluk og tænd tekst

Kategori

Thorvaldsens skulpturer

Bertel Thorvaldsen med Håbets gudinde

Manden med hammer og mejsel er billedhuggeren Bertel Thorvaldsen. Statuen er et selvportræt, der fremstiller kunstneren i en tænkepause midt i arbejdet med statuen Håbets gudinde.

Kunstner

Bertel Thorvaldsen Læs introduktion (1770-1844)

Datering

(1839)

Mål

198 cm

Materiale

Marmor

Inv. nr.

A 771

Film

Han kan ikke tegnes

Fortolkninger

Portrætværksted - kunstnerworkshop - 24/01/2006 - Styrke Portrætværksted - kunstnerworkshop - 02/02/2006 - Uden titel Portrætværksted - kunstnerworkshop - 02/02/2006 - Treenighed Portrætværksted - kunstnerworkshop - 03/02/2006 - Mig Portrætværksted - kunstnerworkshop - 24/01/2006 - Griber efter håbet Skulpturværksted med Henriette Hansen - 31/01/2007 - Det gamle og det nye Skulpturværksted med Henriette Hansen - 02/02/2007 - Lotto på månen Skulpturværksted med Henriette Hansen - 06/02/2007 - Fortid møder nutid Skulpturværksted med Henriette Hansen - 07/02/2007 - Den sande B. T.
Nye ord til Thorvaldsen - værkstedsforløb med billedkunstneren Lise Harlev - 31/01/2008 - Selvom man har en hammer, behøver man ikke at kunne lave torden. Nye ord til Thorvaldsen - værkstedsforløb med billedkunstner Lise Harlev - 06/02/2008 - Skulptur mod Skulpter Nye ord til Thorvaldsen - værkstedsforløb med billedkunstner Lise Harlev - 07/02/2008 - Thor med sin hammer Nye ord til Thorvaldsen - værkstedsforløb med billedkunstner Lise Harlev - 07/02/2008 - Skaberen Nye ord til Thorvaldsen - 02/03/2010 - undertrykkelse

Uddybende tekst

Et heroisk selvportræt af guddommelige dimensioner
Thorvaldsen udførte få selvportrætter og kun denne ene selvportrætstatue. Han har i selvportrætstatuen idealiseret Læs introduktion sit udseende med en velproportioneret brystkasse, hårpragt som en løvemanke og et selvsikkert, lidt brysk blik. Det gør ham stærk og heroisk, som var det mandlige ideal på Thorvaldsens tid. Han var dog en ældre herre på 69 år, da han i 1839 modellerede selvportrætstatuen.

Hammeren og Thorvaldsens kraftfulde fremtoning giver associationer til guden Thor fra den nordiske mytologi. Måske er det en bevidst henvisning, da Thorvaldsen på grund af sit høje, lyse udseende blev kaldt for Thor i sin samtid. Han sagde selv: ”Man har kaldt mig Thor, den eene Thor knuser, den Anden skaber.”

I statuen viser Thorvaldsen billedhuggerens arbejdsproces Læs introduktion fra rå sten til færdigt værk. Bag Thorvaldsen står en uforarbejdet marmorblok. Den vil med tiden blive hugget til, som Håbets gudinde er ved at blive det. I hænderne holder han billedhuggerens vigtigste redskaber, en hammer og mejsel.

Thorvaldsen skabte allerede Håbets gudinde Læs introduktion i 1817. Som del af hans selvportrætstatue fortæller den om Thorvaldsens interesse for antikkens græske kunst Læs introduktion. Den lille statues udtryk er inspireret af græsk-arkaiske skulpturer. De blev skabt ud fra særlige regler eller skemaer for hvordan de skulle stå, og deres kroppes skulle udformes. Denne skematiske Læs introduktion form var uden meget bevægelse og skulle udtrykke noget guddommeligt.

Udtryk og form
Den eftertænksomme stilstand i Thorvaldsens selvportræt er karakteristisk for hans nyklassicistiske stil Læs introduktion. Men skulpturen udtrykker hovedsageligt en afvigelse i forhold til Thorvaldsens andre værker.

Modsætning imellem Thorvaldsens egen robuste figur og den mindre forfinede gudinde-figur står i modsætning til Thorvaldsens traditionelle stræben efter et harmonisk udtryk med balance og klarhed i formen.

En anden afvigelse er selvportrætstatuens dynamiske komposition Læs introduktion. Normalt er Thorvaldsens skulpturer stærkt frontale. Med selvportrættet har Thorvaldsen skabt en skulptur, hvor betragteren må bevæge sig rundt om skulpturen for at se den bagved stående marmorblok og Håbets gudinde Læs introduktion.

Håbets gudindes stiliserede Læs introduktion og rolige udtryk skulle være en kontrast til Thorvaldsens egen figur og dermed fremhæve Thorvaldsens levende udtryk: det søgende blik, dobbelthagerne og poserne under øjnene. Det er realistiske træk, som var karakteristisk for flere af Thorvaldsens sene portrætter. Det var udtryk for et skift i tidens kunstsmag fra idealisering Læs introduktion til realisme Læs introduktion.

Thorvaldsens inspiration
Thorvaldsen søgte ofte inspiration til sine kunstværker i antikkens kunst Læs introduktion. En inspirationskilde til Selvportrætstatuen kunne være en antik fremstilling af guden Dionysos Læs introduktion, der også læner sig op ad Håbets gudinde. En version af den antikke skulptur tilhørte den engelske bankierfamilie Hope Læs introduktion, der var blandt Thorvaldsens kunder. Hope-familiens antikke Dionysos-skulptur er bortkommet. Der eksisterer dog en kopi i Eremitage-museet i Skt. Petersborg.

Andre har i tidligere portrætter af Thorvaldsen sammenstillet ham med Håbets gudinde. Et eksempel er et portræt fra 1823 af den tyske nyklassicistiske maler Carl Begas (1794-1854). Her står Thorvaldsen over for den lille statue. Thorvaldsens Museum ejer en kopi Læs introduktion udført i 1828 af den danske maler A. L. Koop Læs introduktion.

Tilbage i Danmark
Thorvaldsen skabte sin selvportrætstatue på opfordring fra sin veninde og velgører, Baronesse Christine Stampe Læs introduktion. Hun opmuntrede ham til opgaven, fordi hun ønskede hans træk udødeliggjort. Statuen blev udført på baronessens herregård Nysø ved Præstø. Thorvaldsen opholdt sig en del her efter hjemkomsten til Danmark i 1838 og forærede familien Stampe flere af sine kunstværker. Både originalmodellen til selvportrætstatuen og andre Thorvaldsen-værker, der tidligere var i Stampefamiliens eje, findes i dag på et lille Thorvaldsen Samlingen på Nysø Læs introduktion.

Thorvaldsens Museums marmorstatue er en kopihugning Læs introduktion
fra 1859.

Foto: Ole Woldbye