KategoriTema |
|
Antikkens billeder af Herkules |
|
Herkules var én af antikkens største mytologiske helte. Historierne om ham blev i antikken afbildet i forskellige sammenhænge. I Thorvaldsens antiksamling findes forskellige gengivelser af helten. |
Film |
|
Fortolkninger |
|
Uddybende tekstHerkules og Herakles Herkules’ kendetegn Herkules blev skildret stor og muskuløs. Den unge Herkules blev vist skægløs, mens den voksne Herkules blev vist med fuldskæg. Herkulesmotivet Herakles – gengivelser af helten i den græske verden Blandt de bygninger, der var udsmykket med scener fra Herkules liv var Zeustemplet i Olympia (ca. 465 f.Kr.). På bygningens yderside var der relieffer, der viste de tolv arbejder . Herakles blev også brugt som motiv på mønter. For eksempel var han afbildet på mønter fra den græske bystat Theben , hvor myten fortalte at han var opvokset. Der findes en mønt af denne type i museets antiksamling . Herkules – gengivelser af helten i den etruskiske og romerske verden I den etruskiske kunst finder man mange gengivelser af Herkules på spejle og på vaser . Der er både tale om de almindelige afbildninger af hans 12 arbejder, men også scener fra andre beretninger og motiver fra heltens familieliv. I den romerske kunst findes Herkules gengivet i mange forskellige materialer. Bronzeskulpturer af Herkules, som romerne erobrede fra de græske byer og helligdomme, var meget populære. I mindre skala blev Herkules blandt andet gengivet på vægmalerier, mosaikker, sarkofager, lamper og i bronzestatuetter. I antiksamlingen på Thorvaldsens Museum findes to eksempler, der visre henholdsvis den unge Herkules og den modne Herkules sejrskranset . |