Tilbygningen
Herkules, gipsskulptur, A 14
Udskrift venlig version Sluk og tænd tekst

Kategori

Thorvaldsens skulpturer

Herkules

Den store mand med kølle og løveskind forestiller den antikke helt Herkules. Thorvaldsen har fremstillet ham afslappet, men hans muskuløse krop og knyttede hånd om løveskindet vidner om hans styrke.

Kunstner

Bertel Thorvaldsen Læs introduktion (1770-1844)

Datering

1843

Mål

388 cm

Materiale

Gips

Inv. nr.

A 14

Film

Kampen

Fortolkninger

Portrætværksted - kunstnerworkshop - 26/01/2006 - Uden titel Portrætværksted - kunstnerworkshop - 26/01/2006 - Uden titel Portrætværksted - kunstnerworkshop - 31/01/2006 - Stort! Turist i Danmark - fotoworkshop med Søren Lose - 04/05/2006 - Hovsa Museet som arkiv - værkstedsforløb med billedkunstneren Elsebeth Jørgensen - 30/11/2006 - Thorvaldsens liv med et knald Museet som arkiv - værkstedsforløb med billedkunstneren Elsebeth Jørgensen - 30/11/2006 - Hovedernes verden..! Skulpturværksted med Henriette Hansen - 31/01/2007 - Audien - den nye Herkules Skulpturværksted med Henriette Hansen - 31/01/2007 - Knoxvilles værelse Nye ord til Thorvaldsen - værkstedsforløb med billedkunstner Lise Harlev - 06/02/2008 - Hvad er lykke?
Kunstnerworkshop med René Schmidt - Inspirationens Skatkammer - 28/10/2008 - Herkules og løven Inspirationens skatkammer - kunstnerworkshop med René Schmidt - 31/10/2008 - Den Farverige Vase(Regnbuen) Inspirationens skatkammer - kunstnerworkshop med René Schmidt - 04/11/2008 - Herkules Versus Løve Antikken, Thorvaldsen og dig - 05/05/2011 - Svinestreger

Uddybende tekst

Den antikke superhelt
Herkules er superhelten, der udholder og til sidst overvinder gudernes straf og prøvelser. Thorvaldsens karriere begyndte med heltefiguren Jason med det gyldne skind Læs introduktion i 1803. Helten Herkules blev hans sidste store skulptur og ét af hans allersidste kunstværker.

I antikkens mytologi Læs introduktion fortælles det, at Herkules Læs introduktion var halvt menneske og halvt gud. Han var barn af den øverste gud Jupiter Læs introduktion og den dødelige kvinde Alkmene. Jupiters kone Juno var jaloux og hævnede sig ved at gøre Herkules så vanvittig, at han myrdede sine egne børn. Som straf skulle Herkules udføre tolv arbejder Læs introduktion, der var svære prøvelser, hvor han skulle kæmpe mod dyr og uhyrer.

Thorvaldsen har udtrykt Herkules’ dobbelte rolle som gud og menneske ved at skabe en modsætning imellem hans krop og ansigt. Herkules’ tunge løveskind og hvilende kølle tynger hans krop mod jorden. Det løftede ansigt virker derimod ophøjet og guddommeligt.

Udtryk og form
Thorvaldsen har fremstillet Herkules som en klassisk helt, nøgen og meget muskuløs. Han er et billede på Thorvaldsens samtids forestilling om en ideal mand, der er stærk, smuk og eftertænksom. _Herkules_’ monumentale format var karakteristisk for Thorvaldsens sene skulpturer.

Skulpturen har et afdæmpet og formfuldendt udtryk, der generelt kendetegner Thorvaldsens nyklassicistiske stil Læs introduktion stil. Herkules ser ud til at kunne kontrollere sin styrke i Thorvaldsens skildring af ham. Hans kraftfulde greb om kølle og løveskind er balanceret med hans afslappede hvilestilling, en klassisk kontraposto Læs introduktion, hvor hoftepartiet hælder modsat skulderpartiet og giver skulpturen en naturlig balance og harmoni.

Thorvaldsens inspiration
Thorvaldsen var inspireret af antikkens Læs introduktion kunstværker og ejede selv flere antikke billeder med Herkules-motiv Læs introduktion. De kan have været forbilleder for hans egen Herkules-skulptur. I forhold til antikkens typiske fremstillinger af Herkules har Thorvaldsen foretaget en markant ændring. Hans Herkules har ikke skæg, som de fleste antikke værker gengiver Herkules med. Thorvaldsen har også gentaget flere træk fra antikkens Herkules-skildringer. F.eks. måden løveskindet ligger omkring Herkules’ skulder på, og måden han holder sin kølle på.

Blandt Thorvaldsens tegninger findes forskellige skitser, der giver et billede af Thorvaldsens proces med at udvikle formen til sin skulptur. Nogle skitser er tegninger efter forskellige typer af Herkules-figurer fra antikken. Andre tegnede skitser viser Thorvaldsens arbejde med at udvikle sin egen heltetype Læs introduktion.

Fra to små skulpturmodeller af helten kendes Thorvaldsens overvejelser i modelleringsfasen. Den første model Læs introduktion er en typisk fremstilling af Herkules med skæg og løveskindet trukket over hovedet. Modellen viser ham dynamisk og med løftet kølle. Den anden skulpturskitse Læs introduktion ligner meget det endelige resultat. Den har et mere afdæmpet udtryk, som er typisk for Thorvaldsens kunst.

En klassisk helt til det danske kongeslot
Herkules var én ud af fire skulpturer, som Thorvaldsen fik bestilling på til det nye Christiansborg Slot, der var tegnet af arkitekten C. F. Hansen Læs introduktion. De fire statuer tæller udover Herkules de antikke guder Æskulap, Minerva og Nemesis. De skulle stå i hver deres niche i facaden mod slotspladsen. De antikke romerske guder blev valgt frem for nordiske guder. Man mente, at de bedre reflekterede Thorvaldsens lange liv i Rom og hans andel i nyklassicismens Læs introduktion kunst, hvor antikkens guder og helte Læs introduktion var de mest udbredte motiver.

I Thorvaldsens brevsamling Læs introduktion kan man finde beviser på, at Slotsbygningskommissionen allerede i 1804 kontaktede Thorvaldsen i Rom vedrørende opgaven. Men kontrakten blev ikke indgået før 1843. Den aldrende billedhugger udførte som det første værk Herkules i stor størrelse. Han begyndte derefter at modellere Æskulap i ler, men modellen faldt sammen, inden den stod færdig.

Thorvaldsen var blevet for gammel og svag til de store formater. Han var syg og døde nogle måneder senere, den 24. marts 1844. De sidste tre skulpturer blev derfor udført i det endelige, store format af billedhuggeren H. W. Bissen Læs introduktion. Han udførte dem på baggrund af Thorvaldsens modellerede skitser. Alle fire statuer står i dag støbt i bronze i Prins Jørgens Gård ved museet.