Tidslinje

Kategori: Begreber

Happening

En happening, handling eller aktion er en kunstform, som udøves som optræden, begivenhed eller en situation, hvor kunstneren møder publikum ansigt til ansigt. Happening er også betegnelsen for provokerende, kunstneriske demonstrationer og aktioner. Billedkunst, dans, teater og koncert indgår som elementer i kunstformen. Aktør og rolle glider over i hinanden og publikum inddrages sommetider aktivt. Happening eksperimenterer med grænsefladen mellem kunst, liv og virkelighed.
Omkring 1960 var happening en kunstform som kunstnerne i Fluxusbevægelen anvendte.