Tidslinje

Kategori: Analysemodel

Betydningsanalyse

I betydningsanalyse undersøges skulpturens motiv, tema og symboler. Derpå tolkes skulpturen i dens kulturelle sammenhæng.

Når man vil analysere et kunstværk, kan det være en god idé at begynde med en beskrivelse, derefter en analyse med forskelligt fokus – her betydning – for til sidst at sammenfatte og konkludere.

Hvad kan du med betydningsanalyse?

Betydningsanalyse handler om skulpturens betydning – eller indhold. Betydningsanalyse er relevant, når man fokuserer på værkets motiv og ønsker at undersøge, hvad motivet kan betyde.

Betydningsanalysen kan gribes an på et utal af måder, og kan bruges på både samtidskunst og historiske værker.

Her beskrives to former for betydningsanalyse: En ikonografisk og en semiotisk model. Tilsidst vises ganske kort tre andre eksempler på betydningsanalytiske tilgange.

Én skulptur. To modeller

Kai Nielsen (1882-1924): Zeus og Io. Vinden kysser vandspejlet. 1919

Kai Nielsen (1882-1924), Zeus og Io. Vinden kysser vandspejlet., 1919. Gips. Højde 360 cm. Aarhus Universitet. Foto: Ole Akhøj

Kai Nielsens Zeus og Io er et eksempel på en skulptur, hvor det er oplagt at lave en betydningsanalyse. Titlen Zeus og Io refererer til den græske mytologi og historien om Zeus, der forelsker sig i den skønne præstinde, Io. En ikonografisk analyse er oplagt.

Kai Nielsen ændrede senere skulpturens titel til Vinden kysser vandspejlet. Da vil en anden betydningsanalytisk model, som fx en semiotisk tilgang – eller visualitetsteori – også være relevant.


Ikonografisk model

Psyche - udsnit (krukke) 2

Bertel Thorvaldsen, Psyche (detalje), 1806, marmor, Thorvaldsens Museum

Den ikonografiske model er en traditionel kunsthistorisk analyseform, som er udviklet med henblik på figurativ og ældre kunst. Man går ud fra, at skulpturen har en bestemt betydning, som er billedliggjort i skulpturen, og som skal findes eller afdækkes. Skulpturens fortælling – og dermed også betydningen – vil man oftest søge i litterære kilder og i kunsthistorien.

Analysemetoden er i sin oprindelige form meget omfattende, men kan også bruges i en forenklet udgave, som vises her.

Den ikonografiske models tre trin:

1. Præikonografisk beskrivelse
2. Ikonografisk analyse
3. Ikonologisk fortolkning

Beskrivelse – ikonografisk model

Første trin i den ikonografiske model er den præikonografiske beskrivelse. Her undersøger og beskriver man skulpturens motiv.

Du skal helt konkret beskrive, hvad du ser. Prøv at være objektiv. Undlad at vurdere eller komme med personlige meninger og fortolkninger. Du kan indlede beskrivelsen med faktaoplysninger om skulpturen. Se mere om beskrivelse under formalanalyse.

Hvordan ser skulpturen ud?

Hvilke elementer og figurer kan umiddelbart genkendes i skulpturen?

Hvad er der på færde mellem figurerne?

Beskrivelse af skulpturens stil – ikonografisk model

I den præikonografiske beskrivelse skal man også beskrive skulpturens stil.

Stilen bestemmes ud fra skulpturens form og udformning. Motiv, periode og materiale kan også hjælpe til at bestemme skulpturens stil. Måske skal du søge lidt i kunsthistorien for at finde frem til, hvad der er karakteristisk for lige netop den måde at udforme skulpturen på. Skulpturen kan være typisk – eller måske slet ikke – for den periode, den er skabt i. Det samme gælder motivet.

_Venus._ Eksempel på en beskrivelse

Venus med æblet

Bertel Thorvaldsen, Venus med æblet, 1813-16, marmor, 160,8 cm, Thorvaldsens Museum, foto:Michael Dam

Bertel Thorvaldsens skulptur Venus med æblet forestiller en smuk, nøgen kvinde med et æble i hånden, som hun betragter. Hun står med et klæde i den anden hånd, som også hviler på en træstub.

De rene, klare linjer i skulpturen og den velafbalancerede, harmoniske komposition, den detaljerede udarbejdelse i det hvide marmor, hendes placering op ad en træstub, samt hendes antikke frisure og perfekte, maskelignende ansigt er med til at karakterisere skulpturen inden for den nyklassicistiske stil.

Analyse – ikonografisk model

I den ikonografiske analyse undersøges motivet, symboler, figurer og attributter i skulpturen i forhold til litterære og mytologiske kilder og tekster. Det er de betydninger, som man traditionelt har tillagt dette motiv. Fx mytologiske og mytiske figurers betydninger.

For at kunne lave en analyse, kræver det, at man har – eller læser sig til – en del ”kulturel viden”. Det kan være nødvendigt at have kendskab til fx bibelhistorien, græsk mytologi, litteraturhistorien og kunsthistorien – eller fx hinduisme, hvis det er et værk med forbindelse til indisk kultur.

Den kulturelle viden kan også være en fælles forståelse af visse billeder og symboler, som har været brugt til at repræsentere en bestemt ting. Fx tænker de fleste i den vesteuropæiske kultur, at Manden med leen er et symbol for døden. Et motiv der fx er brugt i Niels Hansen Jacobsens værk Døden og moderen.

Det kan være nødvendigt at søge litteratur om en skulptur, hvis man ikke umiddelbart kan afkode den – den er måske skabt i en kulturel sammenhæng, man ikke kender så godt. Farver kan også have en særlig symbolik, der kan være med til at give et værk en bestemt betydning.

Hvilken historie vil skulpturen fortælle? Og henviser den til fx litteratur, religion, tradition?

I analysen kan man også sammenligne skulpturen med andre kunstværker fra samme periode. På den måde kan man blive opmærksom på særlige træk ved den skulptur, man analyserer – og måske finde frem til dens placering i kunsthistorien.

Er værket karakteristisk for sin tid? Eller repræsenterer den et brud med en tradition eller en stilart?

_Venus._ En myte, et skønhedsideal

Venus med æblet henviser til myten om skønhedens og kærlighedens gudinde Venus, der vandt en skønhedskonkurrence. Præmien var et gyldent æble.
Æblet kan have flere betydninger for betragteren, fx frugtbarhed eller fristelse. Man kunne tro – hvis man ikke kendte til Thorvaldsens kunst og tid – at en nøgen kvinde med et æble i hånden var Eva fra bibelhistorien. Her hjælper titlen os ved at fortælle, at det er Venus og ikke Eva.

Homer fortæller i Illiaden, at Venus til et bryllup stillede op i en skønhedskonkurrence. Dommeren var Prins Paris af Troja, og han tildelte hende sejrstrofæet, det gyldne æble. Venus vandt ikke kun på grund af sin store skønhed, men også ved hjælp af kvindelist. Hun lovede Prins Paris den smukkeste kvinde i verden til kone, hvis bare han valgte Venus. Paris ønskede sig den skønne græske dronning Helena af Sparta, men hun var allerede gift med kong Menelaus af Sparta. Venus’ løfte til Paris blev derfor begyndelsen til den trojanske krig mellem grækerne og trojanerne.

Den tragiske konsekvens af skønhedskonkurrencen er ikke skulpturens fokus. Thorvaldsens Venus skal udtrykke skønhedens ideale form. Venus er derfor helt opslugt af æblet, der med en perfekt rund form symboliserer hendes egen ideale krop.

De mytologiske figurer var populære i tiden omkring 1800 i perioden, man kalder nyklassicismen. Kunstnerne søgte inspiration i græske og romerske antikke skulpturer. Den italienske billedhugger Antonio Canova levede i Thorvaldsens samtid, mens hans nyklassicisme adskiller sig fra Thorvaldsens; Canovas formsprog er sensuelt og måske mere følelsesladet. Thorvaldsens stil er renere i linjerne og strammere i formen.

Læg mærke til titlen. Den kan sige noget om skulpturen og måske hjælpe til at identificere motivet. Titlen kan også være med til at påvirke din oplevelse af skulpturen. Prøv denne lille udfordring på Twitter #NyeOrdTilSkulpturen

Fortolkning – ikonografisk model

I den ikonologiske fortolkning, som indgår i den ikonografiske model, handler det om at undersøge skulpturen i forhold til den historiske periode og den kultur, den er lavet i. Man prøver at forstå skulpturen som udtryk for periodens verdensopfattelse.
Skulpturen skal altså undersøges i forhold til idéer, der prægede tiden historisk, filosofisk, politisk, samfundsmæssigt eller religiøst. Kunstnerens intention med skulpturen var måske præget af denne samtid.

De to foregående trin, beskrivelsen og især analysen, kan hjælpe til fortolkningen.

Hvordan forholder skulpturen sig til den samtid, den er skabt i?

_Venus._ Eksempel på en fortolkning

Thorvaldsens Venus virker lukket om sig selv – som om hun ikke ænser beskueren. Hun har kun blik for æblet, som hun holder i hånden – et trofæ, eller bevis for at hun er den skønneste gudinde.
Idet hun holder alt udefrakommende ude, virker hun selvtilstrækkelig. Det gør størstedelen af Thorvaldsens skulpturer fra perioden 1803-1820, hvilket måske kan have noget at gøre med periodens opmærksomhed på det enkelte menneskes frihed.

I begyndelsen af 1800-tallet, da Thorvaldsens skabte sin Venusfigur (1813-16), havde politiske og samfundsmæssige ændringer medført et skift, der ændrede måden, hvorpå det kristne og det mytologiske blev brugt i kunsten.
Der var behov for nye helteskikkelser udover Gud, som kunne bidrage til en ny opfattelse af mennesket og de menneskelige værdier – bl.a. demokrati. Det var en periode, hvor det enkelte menneskes frihed og egen handlekraft var i højsædet. Alt dette fandt man en pendant til i den græske mytologi.

Venus’ bløde og runde former, frisuren, de rene klare linjer og den harmoniske stilling viser inspirationen fra antikken, som den blev dyrket i nyklassicismen. Men den markante bue i hendes kropsholdning, der danner en omvendt D-form, er udelukkende Thorvaldsens opfindelse. Denne D-form understreger netop de runde former, der går igen i skulpturen: brysterne og æblet. Runde former var indbegrebet af ynde i perioden, og det var netop kvindens største dyd at være yndefuld.

(Se Mikkel Bogh, Bertel Thorvaldsen, Dansk Klassikerkunst, Forlaget Fogtdal, 1997 s. 21-39)

Semiotisk model

Merkur vs. Flash

Bertel Thorvaldsen, Merkur som Argusdræber, 1818. DC Comics, The Flash (forside), 2009, tegneserie.

Semiotik handler om, hvordan vi kommunikerer med tegn. Vi omgås hele tiden en masse forskellige tegn i vores hverdag, som vi bevidst eller ubevidst afkoder. Det, vi læser ud af tegnene, afhænger af den kultur og det samfund, vi lever i. Der følger altid en masse betydninger med, selvom det ikke bliver skrevet nogen steder. Disse betydninger ligger i ”tegnet”.

I den vestlige kultur kan de fleste voksne afkode vejskiltet ’rød trekant’ som en advarsel i trafikken. Skiltet betyder, at vi skal være særligt opmærksomme eller passe på. Billedet af en glad familie på en pakke cornflakes er måske et tegn på lykke, tryghed, glæde og sundhed. Har manden jakkesæt på? – Et tegn, vi ofte forbinder med succes.

I kunsten er det de forskellige elementer, fx figurer, genstande og gestikker, der kan læses som tegn. Skulpturen forstås som en sammensætning af kulturelle og eksistentielle betydninger. Den har ikke ét sandt budskab, men skaber betydninger ved hjælp af beskuernes tanker om tegnene; betydningen opstår i mødet mellem os og værket.

Der kan være tre trin i en semiotisk model:

1. Beskrivelse
2. Analysen, som undersøger elementernes medbetydning
3. Sammenfatning og konklusion, hvor det hele opsummeres, og det vigtigste budskab, man er kommet frem til, trækkes frem.

Beskrivelse – semiotisk model

Med den semiotiske model tænker man, at symboler og figurer har flere betydningslag. Det første er dét, man umiddelbart ser og genkender. Det kaldes grundbetydningen eller denotationen.
Du kan altså starte med at beskrive skulpturens motiv ud fra, hvad du helt umiddelbart kan genkende det som. Se fx beskrivelsen i formalanalyse.

_Fucked (Couple)_. Eksempel på en beskrivelse

I Tony Martellis Fucked (Couple) fra 2005 ses en mand og en kvinde, der træder ud af en bunke ødelagt træ. De holder hinanden i hånden og er kun iført underbukser. På gulvet omkring dem ligger en masse brædder hulter til bulter. Mange af dem er knækkede. De har begge brædder på hovedet; nogle af brædderne er sortlakerede. Det ser ud som om, de har fået et stort møbel i hovedet. På mandens hoved er noget, der kunne være et ben fra et flygel.
Parret ser medtagede ud: Mandens ene arm er revet over ved albuen, så der kun er en stump tilbage. Kvindens ene ben ligeså. Manden har fået et stykke af en bjælke i maven og en kniv i låret. Kvinden, der støtter sig til en krykke, har en saks i armen, en økse i ryggen osv.

Se Tony Martellis værk Fucked (Couple) 2005, ARoS Aarhus Kunstmuseum

Analyse – semiotisk model

Når du har identificeret motivet i dets grundbetydning, kan du undersøge, hvad de forskellige elementer og figurer betyder udover deres første grundbetydning. Det kalder man deres medbetydning eller konnotation.

Medbetydningen er alt det, som ligger udover, hvad man umiddelbart kan se og genkende. Det er alle de tanker, følelser, fornemmelser, symboler, associationer, indfald o.l., som skulpturen sætter i gang i dig.
Medbetydning er de betydninger, ting får tillagt gennem vores kultur, altså de ting vi fælles – eller i grupper – bliver enige om er smarte, uacceptable, eftertragtede, luksuriøse, ulækre etc. Medbetydningen kan godt variere inden for forskellige stilarter.

Dine associationer er også medbetydninger, og nogle associationer er fælles – fx associerer mange til sol, sand og vand (og måske fulde turister i hawaiiskjorter), hvis man siger ”Costa del Sol”.

Mange ting har kulturelt fået en symbolsk betydning. Fx har farver ofte en symbolsk betydning, der kan variere fra kultur til kultur.

Hvis dét, vi ser i en form eller i et tegn, er formet af vores kultur, må vi analysere lidt på os selv – og de kulturer vi er en del af – for at forstå, hvad vi ser. Medbetydningen vil altid bære præg af vores egne personlige erfaringer og kulturelle kontekst.

Skulpturens materiale, behandlingen af materialet, og skulpturens form og farve påvirker også skulpturens medbetydninger.

Hvilke medbetydninger har de forskellige elementer i skulpturen?

Hvad refererer de til i vores tilværelse?

Har de symbolsk betydning?

Hvilke associationer får du, når du oplever skulpturen?

_Fucked (Couple)._ Eksempel på medbetydninger

Måske har de to mennesker i Tony Martellis Fucked (Couple) været ude for en ulykke. Noget kunne tyde på, at de er forfulgt eller jaget. De er virkelig ‘fucked’. Dog er det nærmest usandsynligt, at man kan få et flygel i hovedet, en økse i ryggen, få revet ben og arm over og stadig være i stand til at holde hinanden i hånden – og stå oprejst.
De to mennesker er i live, men er måske forfulgt af uheld. Der kunne meget vel ramle endnu et flygel ned over dem. Afsenderen ser vi ikke. Kommer det oppefra, eller har de selv skabt dette kaos? Kigger vi nærmere på genstandene i værket og deres medbetydninger, kan vi måske forstå, hvilken verden det er, der er ramlet sammen.

Vi forbinder genstandene med bestemte miljøer. Træet er sortlakeret, bl.a. derfor genkender vi flyglet. Flyglet forbinder man ofte med et borgerligt hjem med plads og penge nok. Den gule økse genkender vi fra byggemarkedet, og deres undertøj virker ikke snusket eller laset. Vi tænker altså ikke på disse personer som sociale udskud eller fremmede. De ligner mere skæbner fra en velstående verdensdel omgivet af materielle goder – måske for mange goder eller for mange forventninger?

Ved hjælp af tegnene i værket kan vi identificere personerne og deres tilværelse og dermed begynde at analysere hvilke problemer, der kunne ramme dem.
Uanset hvad holder de to mennesker dog hinanden i hånden. Der er en slags kærlighed midt i deres forfærdelige situation. De holder sammen på trods af – eller midt i – deres ulykke.

Er Martellis skulptur et symbolsk billede på et parforhold, der har været igennem en krise? Eller et billede på et samfund, hvor sammenhængskraften er truet af meningsløs materialisme? Det kommer muligvis an på, hvad der ligger beskueren nærmest.

Sammenfatning og konklusion – semiotisk model

Når man analyserer et kunstværk, er det altid vigtig at sammenfatte og konkludere, fordi det er i denne sidste fase, at man samler op og trækker de vigtigste pointer ud af analysen.

Hvad betyder de forskellige tegn og medbetydninger (symboler, figurer og elementer) for skulpturens helhed og forståelsen af den?

Hvordan virker motivet og dets medbetydningerne overordnet?

_Fucked (Couple)._ Eksempel på sammenfatning og konklusion

Kaos er et eksistensvilkår, der altid har været til stede for mennesker som følelse eller reel katastrofe. Overordnet er det måske kaos, skulpturen er et tegn på – uanset hvad de personlige årsager er til, at skulpturen vækker den følelse i os.

Renæssancekunstneren Michelangelos (1475-1564) meget berømte skildring af dommedag i Det Sixtinske Kapel (1508-12) i Rom er et eksempel på, at denne tilstand af undergang og kaos altid har optaget os som mennesker. På en måde kan Martellis skulptur ses som en moderne version af renæssancekunstnerens undergangsvision.

Skulpturen er udført med meget stor nøjagtighed. Figurerne ligner ”rigtige” mennesker i naturlig størrelse, hvilket gør, at man som beskuer bliver konfronteret med skulpturen på en direkte måde; vi kan næsten blive i tvivl et øjeblik, er det virkelige kroppe eller …?
Tony Martelli har med skulpturen Fucked arbejdet inden for den kunstneriske genre, der også kaldes hyperrealisme, efter traditionen fra kunstneren Duane Hanson (1925-1996). Skulpturerne ligner rigtige levende mennesker med hud og hår så meget, at man næsten kan blive i tvivl, om det er virkelige mennesker. Samtidig kan man som beskuer stå tilbage med en næsten uhyggelig følelse af ubehag, fordi de ikke ER rigtige mennesker, men kunstigt skabte skulpturer.

Fucked er skabt i en periode, hvor Martelli lavede meget realistiske fremstillinger af mennesker eller aber. Ikke uden humor og ironi kan skulpturerne måske virke som groteske skildringer af noget fundamentalt i mennesket. Ofte viser disse skulpturer de mere mørke sider af menneskeheden og samfundets forhold.

Martellis nyere værker afbilleder ikke menneskefiguren, men er snarere en kommentar til den menneskelige eksistens. De stiller spørgsmål til det moderne liv og samfund, som fx i skulpturen Yesterday; Et tårn af spillekort, cigaretskodder og øldåser, der kan vække mindelser om den kedsomhed, man kan føle efter en fest eller en aften i byen med vennerne, hvor der ikke blev sparet på cigaretter og øl.
Figurens form kan få én til at tænke på monumenter i skulpturhistorien, der altid blev rejst for at hylde en samfundsmæssig begivenhed eller som et symbol på landets magt eller politiske ståsted: fremskridt – ikke tømmermændstilstand og stilstand.

Andre betydningsanalytiske tilgange

Emil Westman Hertz - sygeleje

Emil Westman Hertz, Sygeleje, 2011, Emil Westman bruger bl.a. pilleæsker og medicinemballage fra sit eget liv, som komponenter i sine skulpturer, 64 × 70 × 190 cm.

Antropologisk ikonografi

En udløber af den ikonografiske analyse er den antropologiske ikonografi.
Her antages det, at motivernes betydninger skal findes i dagligdagens symbolik. Altså i vores levemåder, vaner og ritualer – og ikke i litterære kilder eller andre kunstværker, som ofte er svære at forstå for almindelige mennesker, der ikke har et stort kendskab til kunsthistorien og litteraturhistorien.

I en antropologisk ikonografisk analyse kan man fx inddrage populærkulturens kilder som aviser, ugeblade, plakater, børnebøger, etiketter på flasker osv.

Biografisk tilgang

Man kan vælge at analysere et værk ud fra kunstnerens livshistorie. Man bruger da en biografisk metode til at afsøge værkets betydning.

Kunstnerens “jeg” kan fx udforskes i efterladte skrifter, dagbøger eller breve og relateres til andre af kunstnerens værker fra samme periode.
Motiver kan også undersøges for biografiske referencer, som fx kunstnerens familie, kunstnerens personlige oplevelse af en periode i sit liv eller lignende.

Museernes arkiver rummer ofte originale breve og fotografier fra kunstnernes liv, som kan være til nytte ved en biografisk tilgang.
Det kan være en hjælp til at undersøge kunstnerens udvikling af motiver, teknikker, stil m.m. – og til derigennem at tegne et billede af kunstnerens livsværk.

Et eksempel på en biografisk tilgang kunne også være analysen af kunstnerens selvportræt, som fx Bertel Thorvaldsens selvportrætstatue. Den biografiske tilgang kan dog være ligeså interessant på andre værker end kunstnerens selvportrætter.

Vær opmærksom på i hvor høj grad, det overhovedet er interessant at flytte fokus fra værket til kunstnerens liv. Den biografiske tilgang leder nemt til overfortolkninger, og til at værkets betydning forfladiges til at være illustration til en anekdote om kunstnerens liv.

I nogle tilfælde giver det mening, fordi kunstneren måske ikke selv skelner mellem sit private liv og sit kunstneriske arbejde – eller netop bevidst bruger sit private liv i sin kunst.

Et eksempel er Joseph Beuys (1921–1986). En tysk kunstner, som under 2. verdenskrig blev skudt ned i sit fly og styrtede ned i Krim nær Ukraine. Han fortalte mange år efter, at nomader havde viklet hans krop ind i animalsk fedt og filt og plejet ham, til han blev rask.
Denne biografi eller myte er et helt betydningslag i Joseph Beuys’ skulpturer. Flydele af metal, fedt og filt er hans mest brugte materialer. Man har ikke senere fundet beviser for, at stammefolk plejede ham.

Desuden så Beuys sig selv, og kunstneren i al almindelighed, som en slags shaman, der med kunsten skulle helbrede samfundet. Hans kunstneriske projekter var stærkt forbundet med hans politiske overbevisning og engagement.

Visualitetsteori

I visualitetsteorien betragtes et værks betydning eller indhold ikke som en fast kerne i kunstværket, sådan som der lægges op til i den ikonografiske analyse – og i den kunstnerbiografiske betydningsanalyse.
Værkets betydning ligger derimod hos beskueren i den forstand, at betydningen er resultat af det, der sker, når beskueren oplever værket. Der er altså fokus på mødet mellem værk og beskuer. Visualitetsteorien er derfor meget optaget af at afdække, hvordan betydningen bliver til. Hvorfor vi oplever det, vi gør.

Analysen kan altså være et forsøg på at forklare, på hvilken måde en beskuers blik danner en bestemt betydning. Man forsøger at teoretisere (dvs. gøre sig tanker om og formulere) beskuerens “blik” og undersøger, hvordan dette ”blik” er kommet i stand.

Blikket er påvirket af bl.a. beskuerens psyke, køn, identitet og drifter, sociale, historiske og ideologiske position. Blikket kan derfor beskrives som et kulturelt blik. Beskuerens blik er her afgørende for værkets betydning og vil derfor være omdrejningspunktet i en visualitetsteoretisk analyse.

Et eksempel på en visualitetsteoretisk tilgang ser man hos den britiske, feministiske kunsthistoriker Griselda Pollock (f. 1949). Hun benytter en psykoanalytisk forståelsesramme, når hun undersøger “maskuline” og “feminine” blikke i forhold til 1800-tallets moderne, franske kunst. (Læs mere i Pollocks artikel “Modernity and the spaces of femininity” i: Griselda Pollock, Vision and Difference. Feminism, femininity and the histories of art, Routledge Classics 2003, pp. 70-127.)