Semiotik

Semiotik er en disciplin, der er vokset ud af sprogvidenskab. Semiotik er læren om tegn og koder. Udgangspunktet er, at enhver betydningsdannelse sker gennem tegn og tegnsystemer.

Inden for kunsthistorien bruges semiotikken som en metode til at undersøge kunstens betydning ud fra teorier om kommunikation. Altså at se og forstå kunstværket som en kommunikation af tegn, der indgår i en kommunikationsproces med afsender og modtager.

Semiotik er at se kunsten, som bestående af en masse tegn, der skal afkodes. Vi kan undersøge hvad de enkelte elementer i en skulptur er tegn på, altså hvilken betydning der er knyttet til dem.

Der er tre forskellige slags tegn: ikoniske tegn, indeksikale tegn og symbolske tegn.

Ikoniske tegn henviser til et objekt fordi det ligner det. Det kan være i form af billeder og diagrammer, der gengiver objekterne, som de ser ud.

Indeksikale tegn henviser til objektet via spor. Ansigtsudtryk og kropssprog er indeksikale tegn for følelser og sindsstemninger. Fodspor er indeksikale tegn på, at nogen er gået forbi. Pegefinger hedder index finger på engelsk og man kan sige, at indeksikale tegn er spor der peger på noget.

Symbolske tegn har ingen lighed med objektet, men henviser til det gennem en kulturel kode. Skrevne og talte ord er symbolske tegn. Et ord ligner ikke det, det repræsenterer, og der er ingen logisk grund til, at det netop er det ord, der bruges, andet end kulturel vane. Andre eksempler på symbolske tegn er det danske flag (tegn for danskhed), hjertet (tegn for kærlighed) og duen (tegn for fred).