Kategori: Periode
Barokken
Barok bruges både som et generelt stilbegreb og som en periodebetegnelse.
Stilbegreb
François Girardon (1628-1715): Proserpinas rov. 1677-1699. Marmor. Højde inklusiv sokkel 270 cm. Château de Versailles, opstillet i parken
Betegnelsen barok bruges om kunst, som har en kraftfuld bevægelse og følelsesmæssig intensitet.
Periodebegreb
Perioden barokken strækker sig fra starten af 1600-tallet til midten af 1700-tallet. Barokken var den katolske kirkes og de enevældige kongers stil. Med storladen kombination af arkitektur, skulptur, maleri, dekoration og havekunst iscenesatte kunstnere kirken og kongen. Stilens karakteristika er den dynamiske bevægelse, de glødende følelser, figurernes tyngde (soliditet) og storhed.
Carlo Maratti (1625-1713): Apollo forfølger Daphne. 1681. Olie på lærred. 221,2 × 224 cm. Musées Royaux des Beaux-Arts, Bruxelles. Gengivet efter Museo di pittura e scultura, Firenze 1838. Thorvaldsens Museum
Illustrationer fra Bertel Thorvaldsens bogsamling
De to illustrationer, som viser eksempler på barok skulptur og maleri, er gengivet efter bogen Museo di pittura e scultura udgivet i Firenze i 1838, som Bertel Thorvaldsen havde i sin private bogsamling. I dag findes hans bogsamling på Thorvaldsen Museum.