Tidslinje

Kategori: Begreber

Readymade

Readymade er et skulpturelt værk, der består af en eller flere masseproducerede genstande, som udstilles som et kunstværk. Readymade kaldes også “objet trouvé”, der er fransk og betyder funden genstand. I kunsten betegner det en genstand fra naturen eller hverdagslivet, som en kunstner udstiller som kunstværk.
Det var den franske kunstner Marcel Duchamp (1887-1968), som introducerede begrebet readymade i 1913. Hans mest kendte værk er nok hans Pissoir, som blev udstillet i 1917. Begrebet er knyttet til Dadaisme.