Tilbygningen - Studiesalen - Jægeren Adonis
Tilbygningen
Jægeren Adonis, marmorskulptur, A 790
Udskrift venlig version Sluk og tænd tekst

Kategori

Thorvaldsens skulpturer

Jægeren Adonis

Thorvaldsens skulptur af en ung mand forestiller den smukke Adonis, der var elsket af kærlighedsgudinden Venus. Han er faldet i staver, mens han er på jagt. På træstubben hænger hans bytte, en hare.

Kunstner

Bertel Thorvaldsen Læs introduktion (1770-1844)

Datering

(1808)

Mål

186 cm

Materiale

Marmor

Inv. nr.

A 790

Film

Er han ikke smuk?

Fortolkninger

Skulpturværksted med Henriette Hansen - 07/02/2007 - Venteværelset Nye ord til Thorvaldsen - værkstedsforløb med billedkunstneren Lise Harlev - 30/01/2008 - Birth Control

Uddybende tekst

Et guddommeligt motiv
Adonis blev modelleret i 1808 og straks udråbt som et nyt hovedværk fra Thorvaldsens hånd. Skulpturens tænksomme udtryk og dens mere følsomme formsprog var en ny udvikling i billedhuggerens kunst. Hvor gennembrudsværket Jason med det gyldne skind Læs introduktion er udadvendt, anspændt og heroisk, er Adonis derimod blød, afslappet og indadvendt.

I den antikke mytologi Læs introduktion var Adonis Læs introduktion en ung, smuk mand, som kærlighedsgudinden Venus Læs introduktion forelskede sig i. Han døde ung i kamp med et vildsvin og efterlod Venus så sorgfuld, at det fik naturen til at dø. Naturen genoplivede først, da guderne tillader Adonis at leve noget af eftertiden på jorden. Dermed kunne han og Venus fortsætte deres forhold.

Thorvaldsens skulptur af Adonis er et billede på ungdommens følsomhed. Adonis’ fraværende, drømmende blik og hans spyd, der er gledet ud af hans hånd og hviler let på spidsen, viser, at han er fraværende i den virkelige verden. Han er i sin tænksomhed uden for beskuerens rækkevidde, som i en anden verden. Træstammen skaber illusionen om et omgivende, usynligt landskab. At dømme ud fra Adonis’ udtryk er landskabet idyllisk og fredfyldt. Det kunne være Arkadien i Grækenland, som man i århundreder har set som et billede på et paradisisk sted. I Malerisamling på Thorvaldsens Museum kan man se flere malerier, der skildrer et arkadisk landskab. Ét af dem er Apollon mellem thessaliske hyrder Læs introduktion af den tyske maler J. A. Koch Læs introduktion.

Udtryk og form
_Adonis_’ eftertænksomhed og skulpturens ro og harmoni er karakteristisk for Thorvaldsens ideale udtryk indenfor nyklassicismen Læs introduktion.

Harmonien opstår med skulpturens formfuldendte og rolige udtryk. _Adonis_’ muskuløse krop og bøjede hoved afrunder blødt skulpturens konturer. Skulpturens ideale udtryk skyldes også materialet, som er den rene hvide marmor fra Carrara Læs introduktion.

Thorvaldsens inspiration
Som nyklassicistisk kunstner søgte Thorvaldsen ofte sine forbilleder i antikkens kunst Læs introduktion. En inspirationskilde til _Adonis_’ holdning og ideale fremtoning kunne være den græske billedhugger Praxiteles’ satyrfigur Læs introduktion, som Thorvaldsen sandsynligvis har oplevet i en antik, romersk kopi Læs introduktion på Kapitolmuseet i Rom. Der er stor lighed imellem de to figurers hvilestilling og den måde, som de læner sig op ad en træstub på.

Royal begejstring
Adonis vakte stor jubel blandt Thorvaldsens samtidige. Den kunstelskende kronprins Ludwig af Bayern Læs introduktion blev så forelsket i den, at han som den første bestilte et eksemplar i marmor til sit Glyptotek i München. Også Thorvaldsens samtidige kollega, den italienske nyklassicistiske billedhugger Antonio Canova, beundrede skulpturen. Han kaldte den en ædel og graciøs statue fuld af følelse.

Thorvaldsen har ikke selv hugget museets marmorudgave af Adonis. Den er en kopihugning Læs introduktion fra 1887.

Foto: Mads Gamdrup