Beskuer

Ordet bruges i kunstsammenhænge for den person, der betragter et kunstværk. Beskuer kommer af “at beskue” og heviser altså til synssansen. Betegnelsen er dog ikke altid fuldt ud dækkende. Når det fx er en skulptur eller en installation man står overfor, er det ikke kun synssansen man bruger, men ofte flere sanser, fordi kunstværket optager rummet sammen med den person der oplever det. Mange samtidskunstværker aktiverer også de øvrige sanser, som fx. lugtesansen, følesansen og høresansen, og gør på den måde kunstoplevelsen til en totaloplevelse. De fleste samtidskunstværker tænker beskueren ind i værket, og har en meget direkte og appellerende henvendelsesform, så man snarere kan tale om en medaktør eller en deltager end en beskuer. Se også relationel æstetik.
Olafur Eliasson og Jeppe Hein er to danske kunstnere, der ofte anvender denne form i deres værker.