Tidslinje

Kategori: Begreber

Dadaisme

Dadaisme – eller blot Dada – var en bevægelse inden for europæisk og amerikansk kunst grundlagt i Zürich 1915. Bevægelsen, der både rummede kunstnere og forfattere, var en reaktion på den desillusionerede stemning, som 1. Verdenskrig havde efterladt Europa i. Dadaisterne skabte en række kunstværker, der i et opgør med traditionelle værdier, trak på virkemidler som ironi, kynisme og anarki. Det ulogiske, det absurde og tilfældighedernes betydning i den kunstneriske skabelse blev overdrevet.
Navnet Dada, som på fransk betyder kæphest, skulle efter sigende være opstået ved, at en lommekniv var blevet stukket ind i en ordbog et helt tilfældigt sted. Navnet blev dermed en manifestation af bevægelsens antirationelle værdier.

Dadaisterne tilføjede den såkaldte ready-made til skulpturhistorien.