Thorvaldsens liv

Bertel Thorvaldsen blev født i København og er søn af en fattig billedskærer.
Han var usædvanlig god til at tegne og derfor blev han i 1781, da han var 11 år gammel, optaget på Kunstakademiet i København. Her fik han i de følgende 11 år undervisning i tegning og siden i billedhuggerkunst.

Særligt billedhuggeren Johannes Wiedewelt (1731-1802) og maleren Nicolai Abildgaard (1743-1809), der begge havde indgående kendskab til den nyskabende klassicisme, fik stor indflydelse på hans udvikling som kunstner.

Som afslutning på sin akademiundervisning fik Thorvaldsen i 1793, 22 år gammel, Kunstakademiets store guldmedalje for relieffet Apostlene Peter og Johannes helbreder en halt foran templets port, og han gjorde sig dermed fortjent til Akademiets store rejsestipendium.

Med dette rejste han i 1796 til Rom, hvor han ankom 8. marts 1797. En dag han livet igennem fejrede som sin “romerske fødselsdag”. Med brugen af fornavnene Albert og Alberto markerede han også sin tilknytning til det italienske.

I Rom tog Thorvaldsen straks fat på “at Coppere efter adskillige af de formemmest Anteker”, altså at kopiere efter de antikke værker, som han kunne opleve i byen. Dette skrev han i et brev, han sendte til Kunstakademiet i København i starten af 1798.

I 1803 udførte Thorvaldsen Jason med det gyldne skind. Skulpturen blev hans gennembrud, og herefter fik han hurtigt mange bestillinger fra privatpersoner i ind- og udland, fra grever og grevinder, baroner og baronesser og andre samfundsspidser. Hans værker var så populære, at han på et tidspunkt havde mere end 40 assistenter ansat på sit værksted, til at hjælpe med at modellere modeller og hugge værkerne i marmor.

I 1805 blev han udnævnt til professor ved Kunstakademiet i København – selv om han slet ikke befandt sig i Danmark. Herefter fulgte en række bestillinger af skulpturer til København, hvor man efter bombardementet i 1807 var i gang med at bygge nye offentlige bygninger.

Også udlandet efterspurgte Thorvaldsens værker. Med base i Rom udførte han bestillinger fra flere lande, bl.a. Polen og Tyskland, der alle ønskede monumentale værker. En særlig ærefuld bestilling fik Thorvaldsen med gravmonumentet for Pave Pius VII til opstilling i Peterskirken 1831.

Efter 40 år i Rom rejste Thorvaldsen i 1838 tilbage til København, hvor han bosatte sig i en professorbolig på Kunstakademiet på Charlottenborg og i perioder på herregården Nysø ved Præstø.

Thorvaldsens hjemkomst til Danmark var tilskyndet af tankerne om at oprette et museum for hans samlede livsværk. Dvs. originalmodellerne i gips til hans skulpturer, hans samling af antikke værker , samt hans samling af samtidig malerkunst . Alt dette havde han med sig fra Rom, og han skænkede det til København, som lod Thorvaldsens Museum bygge i årene 1839-1848.
Thorvaldsen døde inden museet lå færdigt, men han har siden 1848 hvilet i en forsænket grav i museets gård.

Læs mere om Bertel Thorvaldsen på Kunstindeks Danmark

Thorvaldsens nyklassicisme

Stilistisk hører Thorvaldsens skulpturer til perioden nyklassicisme. Hans gennembrudsværk Jason med det gyldne skind fra 1802-1803 er et eksempel på denne stil.
Skulpturen trækker stilistisk på de antikke skulpturer Apollon Belvedere , ca. 330 f.v.t. og Polyklets Spydbæreren , ca. 450-440 f.v.t.

Læs også artiklen Antikken længe leve: 1800-tallet.

På det formalanalytiske niveau kan man fremhæve en spændt, glat og entydig flade samt en klart tegnet kontur. To typiske stilkarakteristika for nyklassicistisk skulptur.