Tidslinje

2007 - Gertrud Hvidberg-Hansen: Dejlige Danaë i Kongens Have

Gerhard Gerhard Henning (1880-1967): Danaë. 1927

Gerhard Henning (1880-1967): Danaë. 1927. Kunststen. Højde 101,5 cm. BRANDTS. Foto: Ole Akhøj

I hjertet af Kongens Have gemmer der sig en skøn skulptur, “Danaë” af den svenskfødte billedhugger Gerhard Henning (1880-1967). Gerhard Henning sværmede for dejlige damer, hvad enten han fandt dem i virkeligheden eller i myternes verden. På linje med andre af tidens mere klassisk orienterede billedhuggere, hentede han sine motiver i den græsk-romerske mytologi og lod sig stilmæssigt inspirere af den klassiske antikke kunst fra 5.-4. årh. f.Kr.

Men hvem er hun så, Danaë? Jo, hun er en velkendt skikkelse fra den græsk-romerske mytologi, og hun omtales blandt andet i den romerske digter Ovids “Forvandlinger” – et omfattende værk skrevet i 1. årh. e.Kr. Siden 1400-1500-tallet har værket været en af de væsentligste litterære inspirationskilder for den europæiske billedkunst. Blandt de mange farverige beretninger om gudernes og heltenes eskapader, hører vi også om Danaë, som var en af den øverste gud, Zeus’ mange elskerinder. Zeus evnede at antage forskellige skikkelser, når han skulle i lag med en kvinde, og det fortælles, at han kom til Danaë i skikkelse af en gylden pengeregn. Det er netop dette henførte øjeblik, som ofte skildres i kunsten: Helt i pagt med en århundredelang billedtradition – fra Rembrandt (1606-1669) til Gustav Klimt (1862-1918) – kunne man blandt andet med dette motiv finde et påskud for at gengive den nøgne, sensuelle kvindekrop – under dække af at arbejde ud fra et litterært forlæg! I øvrigt blev beretningen om Danaës forening med guddommen i middelalderen set som en antik fortælling, der forudskikkede bebudelsen, hvor Helligånden viser sig for Jomfru Maria!

Fra 1500-tallet ser man ofte Danaë fremstillet som en ung kvinde, liggende på bløde puder under en byge af gyldne mønter. Men med tiden slipper kunstnerne forbindelsen til de genkendelige symboler for at lade skildringen af den erotiske kvindeskikkelse være bærende i fremstillingen.

Dette gælder også Hennings “Danaë”, der netop vises i et ekstatisk øjeblik, hvor den smidige og spændstige krop skyder sig opad. På den ene side rummer skulpturen en kropslig tyngde, og den naturalistiske udformning af de kvindelige former og muskulaturen gør den nærværende. De fleste vil nok mene, at figuren appellerer både til beskuerens blik og kalder på berøring! På den anden siden skaber det halvt skjulte og opadstræbende ansigt en distance, der netop antyder, at Danaë i mødet med Zeus bringes ind i en anden og højere verden. Alt sammen gengivet i en kompliceret skulpturel form, hvor organiske, dynamiske og spændte former holdes i skak af især de retvinklede trekanter, som bliver den dominerende geometriske form i skulpturens mange mellemrum.

Henning er særlig kendt for sine skulpturer af kvinder, og han er repræsenteret på en række danske museer. Dertil kommer de mange værker, der er blevet udført som officielle opgaver rundt om i Danmark og Norden. “Danaë” blev udført i 1927 i gips og støbt i kunststen året efter. En af disse versioner af kunststen blev straks erhvervet af Ny Carlsbergfondet, som skænkede skulpturen til Odense. Den blev først opstillet i Munke Mose, siden hen i Eventyrhaven. Men efter mange års ophold i al slags vind og vejr begyndte den at forvitre, og i 1957 blev den overført til Fyns Stiftsmuseum (nu BRANDTS). Her indtager skulpturen en fremtrædende plads både i den permanente udstilling om modernistisk kunst og i museets omfattende samling af Gerhard Henning-værker (skulpturer, statuetter, tegninger og raderinger).

I 1967 skænkede Ny Carlsbergfondet en nystøbt bronzeversion af “Danaë” til Odense, der nu kan ses ved Odense Slot.

Gertrud Hvidberg-Hansen er museumsdirektør for Faaborg Museum.

Forfatter

Gertrud Hvidberg-Hansen

Kilde

Gertrud Hvidberg-Hansen: "Dejlige Danaë i Kongens Have", Fyens Stifttidende, webartikel 7.6.2007